Jeg har for en uge siden sendt overstående til england,og det var lidt af en succes. Jeg fik sørme osse advide at det var et vældig godt billede af Garbo, og det var rigtigt godt malet.
Jeg har jo malet en del portrætter med Garbo, så jeg skrev tilbage, at jeg ikke var så sikker på at det var mig der var kunstneren, men Garbo.
Man ska nemlig passe på med en kunstner af den kaliber som Garbo, en maler ka nemt blive snydt og ikke se man blir maipuleret, for hva var det lige der var Garbo's styrke. Derfor har jeg forlængst besluttet at gøre som jeg gjorde med dette maleri -- jeg brugte ikke et foto men fandt en video og frøs et par billeder hvor jeg fandt det udtryk jeg ville fokucere på.
Så når jeg maler efter et foto, osse et foto fra den tid sørger jeg for at være vældig kritisk overfor hvordan fotoet er "sat op". For gør jeg ikke det er det ikke så sikkert at det er mig der er kunstneren. På samme måde ka man vel stille spørgsmål ved mange af de billeder der er malet "efter" et foto fra webbet eller andet kommersielt. Der er det ofte fotografen som tager en masse foto's og det "rigtige" blir så udvalgt. Vælger man så at male direkte efter det udtryk er det ikke et udtryk man har rafineret eller valgt blandt en masse foto's, man følger altså ideen bag de oprindelige foto's mere end man billedgør personen og som "kendte" personer er stylet inden en foto session er det i lige så høj grad det maleren fastholder.
Jeg vil ikke sige man ikke kan arbejde med et portræt af den slags og skabe noget unikt, men man skal absolut være opmærksom på problemet, for disse promoverings foto's er oftest sat op meget kunstigt, det er ofte en helt anden person der ligger bag og der er tit et helt bestemt sigte med disse foto's --- Man ka så sige at videregiver man promoverings fotos er det noget meget tydstypisk man beskriver, nemlig selve stylingen og stylistens arbejde, person bag forsvinder men portrættet viser alligevel noget meget tidstypisk.
Med Garbo var dette Garbo's egen stil, idag er det næppe modellens egen stil. |