Et lærred, filosofiske tanker og en masser af lyst til at eksperimentere var TMJs udgangspunkt for en serie af malerier, som er endt med at gå under titlen: CityScapes. Læs om TMJs arbejdsproces her. Og bliv inspireret.
Har du selv et tip eller et trick i ærmet, som du gerne vil dele, så send os en mail via kontaktsiden.
CityScapes kom til, fordi jeg havde en ide om at metropolerne verden over er afgørende for det vi i vor tid forstår som kultur. Det er dybest set en grum historie, når man tænker på at størstedelen af verdens befolkninger ikke lever i disse metropoler, men lever et provinsielt liv langt bort fra mediernes søgelys. Men overalt æder storbyerne sig ind som grådige mejetærskere, både på naturen og på det almene menneskes liv og virksomhed. Du kan stille dig selv spørgsmålet: Hvad er vigtigst, bondens mark eller infrastruktur? Svaret finder du overalt, hvor dit øje rækker; motorvejen fx er byens blodåre - dens rodnet - det er her igennem den suger sin energi. Provinsen er dens muld. Når vi nyder blomsten trækker vi den ikke op med roden først - vel?
Textur
Som udgangspunkt arbejder jeg aldrig på et hvidt lærred med mindre opgaven er givet på forhånd, fx et konkret bestillingsarbejde; det er som regel hunde kedeligt, men jeg gør det, hvis det er nødvendigt. Et hvidt lærred er en hindring for at komme i gang med den kreative proces; det ligner til forveksling forfatteres tomme ark, der skriger på at blive fyldt ud. Så på med noget farve, næsten lige meget hvad: tøm køleskabet for madrester og kom i gang.
Tape
Næste skridt giver sig selv, det handler om tekstur. Der skal skabes et mønster, gerne kaotisk og tilfældigt, gerne uforudsigeligt og risikabelt, gerne med den udfordring at lærredet står til at blive kasseret, fordi alle veje føre bort og intet peger i retning af noget konkret. Den udfordring er hele spillet værd, den tvinger dig til at komme med løsninger, den værste er selvfølgelig, at du må starte forfra – men tag det roligt – det sker aldrig. Du blander en mørk og en lys farve, den skal være aldeles flydende, tæl æl-le-bæl-le og vælg det der flader dig inde: lys eller mørk. Tape kanten af dit lærred til og fyld den brede pensel med suppen og tryk den mod lærredets kant; på et oprejst lærred flyder farven i små floder, sæt dit lærred i bevægelse, drej det rundt , 30 grader, 45 grader – kør mere farve på, gentag, skift side og lad det tørre lidt. Skift farve og gentag processen til du er i vildrede.
Din tekstur er ikke færdig nu, du mangler at sprøjte. Bland nye farver, gerne et på mørke og et par lyse, også suppetynde, kom evt. lidt gulvlak i med glans, det gør farven mere cremet og lidt mindre transparent. Brug igen den brede pensel og sprøjt efter behov, prøv dig frem med lange og korte bevægelser. Hvis du ikke gider vente på det tørre så brug en føntørre – det hjælper på utålmodigheden.
Helhed
Se, nu er der noget at kigge på, tit og ofte noget du slet ikke har lyst til at ødelægge – men det er sjældent et billede der ligger foran dig nu, det er bare et lærred med en masse splat og plat, det kan godt være din underbo synes om det, men det er ikke kunst, for du mangler at skabe en åbning til forståelse, den kommer ikke tilfældigt ud af ingenting – det er her kunstneren kommer ind i billedet, hvis vi skal flytte os lidt videre end formningslokalet i folkeskolen. Din opgave er nu at bringe en ledetråd ind i det her umulige kaos, du har stået og lavet. ” Sikke nogle pæne farver, nej da !” Men det giver ingen mening, det er fidus.
Kaninen i hatten kan være afdækninger. Men det behøver det ikke være. Jeg bruger det selv, alle mulige former. Tape er et must, men pap, papir, plastik, ragelse, alt muligt kan anvendes, bare det har en geometrisk form. Find ud af i hvilken retning din ledetråd skal gå og gør det. I mine CityScapes, skal jeg fx tit bruge i himmelbaggrund for at fremhæve illusionen af bygninger eller menneskeskabte konstruktioner, en aftapening plus afdækning af resten af lærredet kan være nødvendig for at himmelrummet kan males i et hug. Efterfølgende arbejder jeg med diagonaler horisontalt som vertikalt for at skabe et indhold af konstrueret liv. Det er typisk det vanskeligste moment i billedet. Jeg vil nemlig gerne have flere muligheder åbne i dette lag, øjet skal ikke tro noget bestemt men skal helst kunne rejse rundt i flere niveauer. Ligesom når du går i byen. Jeg kan gå den her vej – men jeg kan også gå en anden, hvis jeg har lyst. Den mulighed skal være til stede før jeg føler billedet er lykkedes – og det sker altså ikke altid.
Balance
Se, nu er vi næsten færdige med dette CityScape – vi mangler kun lige at justere balancen, hvis det er nødvendigt. Det handler primært om farve og form. Er der noget der dominerer for meget, stikker næsen for langt frem eller fjerner fokus fra det væsentlige - nemlig helheden. Typisk kan der være tale om nedtoning af en flade, eller måske noget tekstur der skal fremhæves. Hvis der sker for lidt i et område af billedet, kan man overveje at tilføje en figur – det er sket et par gange. Tør og hæng op.
TMJ - Tommy Michael Jensen
Besøg Tommy Michael Jensens website
