Jeg er maler og fotograf. Jeg har tegnet så længe jeg kan huske og blev ved lige til jeg skulle til at tage stilling til hvad jeg ville leve af. Så stoppede jeg. Livets alvor meldte sig. Jeg troede det var enten eller. Og det gjorde jeg i rigtig mange år.
Ind imellem piplede ideer frem. Nogle gange gjorde jeg noget ved det. Alt for sjældent gjorde jeg noget ved det og i alle disse år voksede kravene samtidig til mig selv. Det var kun værd at skabe, hvis resultatet blev perfekt. Kravene til mig selv skræmte mig fra vid og sans. Heldigvis fik jeg i mellemtiden muligheden for at fotografere og det faldt mig ikke nær så svært. Måske fordi man altid kunne tage et foto mere og det er måske – bare måske - var bedre end det foregående.
For et par år siden besluttede jeg mig til at ende malerityranniet. Jeg besluttede mig for at fokusere på at det skulle være sjovt at male frem for slutresultatet. Det gav mig skaberglæden tilbage og et eller andet sted håber jeg at noget af den glæde kan ses i mine billeder. At glæden bliver givet videre som en stafet. En gave fra mig til dig..
Skriv til lailacichos
