Som barn og teen og det meste af det voksne liv har jegaldrig været specielt kreativ, men da jeg startede med at få min kropdekoreret, fandt jeg en lærerplads som tatovør og der fik jeg smagt kunsten i at være kreativ, en dag da jeg sad og tudsede en kunde sad en af mine kollegaer og tegnede på et lærred, og hyggede sig gevaldigt med det, og jeg syntes det kunne da være super fedt at begynde på, og det gjorde jeg … og jeg fik det mere og mere ind i mit liv og brændte vildt for det, da jeg kom ud af det frygteligforhold, var jeg fyldt med vrede og dybt mørke, og jeg fandt et lærred frem ogbegydte at male, det var meget vredesfyldte og mørke billeder med bande relateret og død og ødelæggelse osv billeder jeg en periode lavede men jeg fik min terapi ved at lytte til mine følelser og lagde dem ud på lærreder, nu hvor jeg arbejder meget med mig selv har det hele vendt en smule dvs jeg lytter stadigmen det er meget mere lyse og venlige billeder….