Tina Hee

Tina Hee 

Tina Hees malerier fører os ind i en fabulerende verden fuld af farver, former og figurer, der griber ind i hinanden. Tonen er varm, legende og underfundig. Stemningen optimistisk.

En lille cyklende mandsfigur iført tophat, kunstneren kalder ham ”Johannes”, er blevet hendes alter ego. Han ses på billederne cyklende igennem farvefelter, fabelfugle og svømmende fisk. Johannes er hovedpersonen i H.C. Andersens eventyr ”Rejsekammeraten”, og som denne bevæger også Tina Hees figur sig igennem verden på en rejse, der både har et fysisk konkret og et indre sjæleligt plan.

Med nysgerrighed, livsappetit og med krum hals rejser Tina Hee/Johannes ind i et univers, der på én gang er genkendeligt og fuldstændigt nyt. Når det første penselstrøg er sat, udvikler tingene sig næsten på egen hånd. Farvemasser skyder sig frem, forgrener sig i labyrintiske gange for så at fordampe i en sky af pigment eller fortætte sig i geometriske felter. Fugle, fisk, fabeldyr og menneskelignende former dukker op de mest uventede steder, kiggende forsigtigt op igennem sprækker og hulrum. Nogle gange udvikler figurerne sig af farvemasserne selv, som når vi ser genkendelige væsener og objekter i skyernes vatformationer på himlen. På et tidspunkt træder kunstneren så til side og vurderer maleriet. Er det færdigt eller skal jeg have noget mere dynamik i nederste venstre hjørne, nogle kølige toner i højre halvdel? Billedet strammes op, så kompositionen kommer på plads, uden at friskheden og spontaniteten sættes over styr.

Inspirationskilderne er mange. Den dynamiske penselføring, de myldrende former, den ikke-hierarkiske komposition og fabeldyrene, der bugter og vrider sig på billedfladen, er alle noget, Cobra-kunstnerne brugte med stor forkærlighed. Tina Hees farveholdning er imidlertid generelt  ikke-nordisk med turkise, auberginefarvede og ultramarinblå nuancer, der umiddelbart mere hører til middelhavsregionen. Fuglenes og farvefelternes geometrisk abstrakte mønstre minder heller ikke så meget om nordiske bronzealderhelleristninger eller vikingeornamentik som om motiver fra præcolumbiansk kunst, hvad enten dette er bevidst eller ubevidst fra kunstnerens side.

Også elementer fra gadekunst trænger sig på i Tina Hees malerier. Her igen, ikke så meget vestlig amerikansk inspireret graffiti som latinamerikansk, hvor labyrintiske mønstre i stærke farver parret med mytologiske væsener, der stadig har en plads i underbevidstheden, sætter sine spor den dag i dag.

Under alle omstændigheder har Tina Hee fundet sin egen stil. En stil, der er genkendelig og personlig, men som også åbner op for en stadig strøm af variationer. Og samtidigt en stil og en malemåde, som virker frisk, spontan og sanselig på beskueren, krydret med en humor og varme, der smitter.

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, bachelor i Kunsthistorie.