Jerry Adder

Meget af dette kommer til udtryk i maleriet ”Korthuset”. Vendingen ”alt synes at ramle sammen som et korthus” passer  godt på dette billede af det moderne menneske i al dets afmagt og isolation. En nøgen mand og kvinde siddende i hvert sit papirbur – vi kan se, at muren kan gennembrydes så let som ingenting. Alligevel er de ude at stand til at få kontakt med hinanden. Rådvilde og fortvivlede hånes de af to unge mennesker, mens to ligeledes nøgne figurer udenfor huset - to yngre udgaver af hovedpersonerne? – vender sig bort i hver din retning med alle tegn på desperation i deres udtryk og med kranieskaller liggende for deres fødder.Jerry Adders maleri kan være et symbol og udtryk for den ensomhed og afmagt, der kommer, når kærligheden spiller fallit. Når man ikke længere lytter til hinanden, når det hele kollapser. En tilstand, der føles lige så død som de kranier, man ser i billedet. De to hånende figurer synes at antyde, at det er de forhenværende elskendes egen skyld, at kærligheden har spillet fallit. Isolationen kan jo brydes med en enkelt symbolsk tryk på de papirtynde vægge. Måske de og vi har glemt, at man skal kæmpe for kærligheden?

I de to skulpturer ”Caught between Heaven and Hell” og ”Daimon” uddybes tematikken. Den superstærke, men  tvekønnede dæmon og den nøgne unge kvinde hviler ikke i sig selv. Deres seksualitet er hæmmet, deres position ufri og akavet. Den i øvrigt superpotente dæmon har nok i sig selv, kvindens hoved er vredet helt skævt på grund af et uafklaret forhold mellem lyst, samvittighed og narcissistisk selvnydelse. 

I andre af Jerry Adders skulpturer blomstrer erotikken derimod. De elskende bliver til én sammenslynget krop og opnår befrielse i og ved ekstasens selvforglemmende favntag. En ekstase, der, hvis man ser Jerry Adders værker i helhed, resulterer i og er forudsætningen for religiøs og spirituel afklarethed. Med andre ord: For Jerry Adder kommer menneskets forløsning i kærlighed gennem selvfornægtelsen.