Jerry Adder er unik indenfor dansk nutidskunst. Voldsomheden i hans værker og de moralske dilemmaer, de eksemplificerer, kan sammenlignes med Bjørn Nørgaards kunstneriske livsværk. med den markante forskel, at Jerry Addermodsat Nørgaard er en klassisk arbejdende kunstner, der selv hugger sine skulpturer og bogstaveligt talt er fysisk involveret i hele den kunstneriske proces. Kunsthistorisk og stilistisk ligger Jerry Adders forbilleder og inspiration i højrenæssancen, først og fremmest hos Michelangelo, for hvem kunsten kun kan beskrives som en kamp mellem liv og død i én altomfattende skabelsesproces. Men også den engelske før-romantiker William Blake med dennes eskatologiske syner, ekspressive stil og voldsomme angreb på samtidens religiøse og politiske instanser synes at spille en rolle for kunstneren. Meget af dette kommer til udtryk i maleriet ”Korthuset”. Vendingen ”alt synes at ramle sammen som et korthus” passer godt på dette billede af det moderne menneske i al dets afmagt og isolation. En nøgen mand og kvinde siddende i hvert sit papirbur – vi kan se, at muren kan gennembrydes så let som ingenting. Alligevel er de ude at stand til at få kontakt med hinanden. Rådvilde og fortvivlede hånes de af to unge mennesker, mens to ligeledes nøgne figurer udenfor huset - to yngre udgaver af hovedpersonerne? – vender sig bort i hver din retning med alle tegn på desperation i deres udtryk og med kranieskaller liggende for deres fødder.Jerry Adders maleri kan være et symbol og udtryk for den ensomhed og afmagt, der kommer, når kærligheden spiller fallit. Når man ikke længere lytter til hinanden, når det hele kollapser. En tilstand, der føles lige så død som de kranier, man ser i billedet. De to hånende figurer synes at antyde, at det er de forhenværende elskendes egen skyld, at kærligheden har spillet fallit. Isolationen kan jo brydes med en enkelt symbolsk tryk på de papirtynde vægge. Måske de og vi har glemt, at man skal kæmpe for kærligheden? I de to skulpturer ”Caught between Heaven and Hell” og ”Daimon” uddybes tematikken. Den superstærke, men tvekønnede dæmon og den nøgne unge kvinde hviler ikke i sig selv. Deres seksualitet er hæmmet, deres position ufri og akavet. Den i øvrigt superpotente dæmon har nok i sig selv, kvindens hoved er vredet helt skævt på grund af et uafklaret forhold mellem lyst, samvittighed og narcissistisk selvnydelse. I andre af Jerry Adders skulpturer blomstrer erotikken derimod. De elskende bliver til én sammenslynget krop og opnår befrielse i og ved ekstasens selvforglemmende favntag. En ekstase, der, hvis man ser Jerry Adders værker i helhed, resulterer i og er forudsætningen for religiøs og spirituel afklarethed. Med andre ord: For Jerry Adder kommer menneskets forløsning i kærlighed gennem selvfornægtelsen. Tom Jørgensen
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"
Susanne Munck
Super flotte billeder, hvor er du dygtig. tak for kikket. kh. S. munck
01 July 2013