01-08-2013 Vist: 2822 gange.
Sommetider falder jeg over et maleri, en kunstner, et foto, en detalje, en skulptur, der bare rammer mig i hjertet; som får det til at boble indeni af glæde. Glæde over at et menneske har kunnet frembringe noget så smukt og unikt.
Sommetider står jeg overfor kunst, som er så smuk, at jeg får et stik af misundelse over ikke at bestride håndværket på den måde, som den pågældende kunstner kan.
Det lille stik af misundelse rammer heldigvis på den måde, at det giver mig lyst til at fortsætte med at male. Fortsætte med at udfordre mig selv og mine evner og vaner.
Det inspirer mig, at se andres kunst, især dét, der rammer; dét, der siger netop mig noget.
Min største udfordring er, at jeg ikke bare kan male, når inspirationen er der. De kroniske smerter, der er min daglige følgesvend, bestemmer, hvornår jeg kan bruge tid på maleriet. Det er desværre alt for sjældent. Men i tankerne maler jeg, i min bevidsthed findes utallige billeder, der forhåbentlig når lærredet på et tidspunkt.
Inspiration får jeg nok af; jeg ser på andres kunst på nettet og på udstillinger af og til, og jeg ser på naturen og det lys, der er, på skyer, bølgende græs og vand i bevægelse.
Det visuelle fylder meget i mit liv. Når jeg SER har jeg ingen fysiske begrænsninger, der kan spænde ben. Og jeg bliver rørt dybt, når jeg ser kunst, der rammer mig lige i sjælen.
solveig karlsen
Ha ha Jette, ja du må undskylde, at jeg griner, men din beskrivelse kunne lige præcis være skrevet af mig selv :-),. Dine abstrakte landskabsmalerier er blandt de meget få abstrakte malerier, der rører ved noget i mig, jeg kan ikke beskrive hvad, men der er et eller andet ved dem :-),. Den 13. april 2012 fandt jeg heldigvis ud ad, at jeg kunne male uden at få ondt i fingrene, og tilmed havde jeg et vist talent for at male naturalistisk, hvilket jeg ikke anede inden da. Jeg kan dårligt skrive eller mange andre ting uden smerter, så det var jo bare skønt, når denne helt nye verden åbnede sig for mig :-),. Jeg har ligesom så mange andre været igennem mange ting (gode som dårlige), i mit liv, men det er jo også disse ting, der har formet mig til den, jeg er idag, og så er det jo trods alt en gave, da jeg nu ser/fornemmer ting, som jeg ellers aldrig ville have kunnet. Jeg bliver aldrig bjergbestiger, superatlet eller andet spændende, jeg kan ikke tage på ferie osv. som mange andre, men jeg har en evne til at prøve at få det bedst mulige ud af mit liv. Og derudover så er jeg typen, der aldrig giver op, så et eller andet sted, så håber jeg da stadig på gode oplevelser fremover :-),. Jeg håber også, at du fremover kan finde mulighed for at udøve din flotte kunst, da den giver både dig selv og andre en dejlig glæde :-),.
19 August 2013