UPDATE på samtidskunsten

Hvor går samtidskunsten hen, når den går ud? Hvad er oppe i tiden og hvad er helt ude af fokus? Få svar på dette og meget mere lige her...

Hvor går samtidskunsten hen, når den går ud? Hvad er oppe i tiden og hvad er helt ude af fokus? Hvilke temaer er samtidskunsten optaget af? Hvilke æstetiske greb og teknikker benytter den? Jeg forestiller mig, at sådanne spørgsmål kunne interessere MAS´ brugere og jeg har sat mig for, at besvare spørgsmålene så godt, det nu kan lade sig gøre på baggrund af den viden, jeg har opnået og de trends jeg har set igennem de sidste måneder. Der er for det første en ting, jeg har lagt mærke til, nemlig forskellen imellem kommerciel kunst og kunst frembragt med kunststøtte. Det er absolut muligt at skabe kunst, der både kan henrykke sanserne, rokke ved vores bevidsthed om verden og samtidig sælge, men der er kunstprojekter, som aldrig ville være blevet skabt uden statsstøtte/fondsstøtte og som jeg personligt nødigt – meget nødigt ville have undværet. Omvendt kan man selvfølgelig finde en frygtelig masse kunst, hvis værdi alene er dekorativ og kommerciel og man kan også finde statsstøttet, fondsstøttet kunst som måske nok bliver lige indspist nok. Her kommer et par friske eksempler: <h3><img alt="Den blinde passager - Olafur Eliasson" align="right" src="http://www.myartspace.dk/www/articles/images/blind_passager.jpg" />Din blinde passager</h3> Noget jeg nødigt ville undvære at have oplevet er Olafur Eliassons skulptur ”Din blinde passager”, som er opført på kunstmuseet Arken og er en del af det 3-årige Utopia- projekt, der kører på museet. Værket har Olafurs kendte signaturer og arbejder med lys, rum og tid, men det arbejder også med at involvere betragteren i værket. Værket bliver så at sige først til, når betragteren træder ind i det. Det er ikke nok blot at stille sin bevidsthed til rådighed for det, som når vi f.ex oplever et maleri. Man må også – og i sær – hengive sig med sin krop. <input type="image" src="http://www.myartspace.dk/www/articles/images/blind_passager_2.jpg" alt="Din blinde passager set udefra" align="right" />Værket består af en 90 meter lang lystunnel fyldt med tåge og lys, der skifter fra hvid og gul over mørke og tilbage til hvid og gul og på grund af øjets funktionsmåde, opstår komplimentærkontrasten til gul og orange på nethinden, mens man vandrer de 90 meter i sit eget tempo igennem lys og tåge. Bedst – synes jeg – når man er alene, men mens man bevæger sig igennem den 90 meter lange lystunnel kommer andre personer i værket mod en og bag en som stille tyste tågeskikkelser, der dukker frem af lyset. Sigtbarheden i værket er kun 1,5 meter, så der kan nå at ske meget på 90 meter. Værket er beskrevet og fortolket af en hob af vidende folk, jeg har her undgået at skrive, hvad der allerede er sagt. Oplev det selv! Det er samtidskunst, der varer! Værker, der involverer betragteren enten ved at han træder ind i det med sin krop, som med Olafurs lystunnel eller han på anden måde sættes til at spille sammen med værket er en stærk trend i tiden. Man kunne anføre at kunstværket altid og til alle tider har krævet at betragteren stiller sig til rådighed med sanser og bevidsthed, men alligevel er denne meget fysiske og sanselige involvering i værkets tid og rum en vigtig og tiltrængt reminder fra kunstværkets ældste dage, hvor værket havde rituel karakter og formålet ikke kun var at nyde, men også at forvandle, de mennesker der deltog i løjerne. Olafur Eliassons værk var aldrig blevet til uden massiv kunststøtte og et museum til at rumme det, jeg er nødt til at sige det og stå ved det – også selvom jeg som regel hellere vil give min opmærksomhed til den knap så tunge del af kunstscenen. <h3><o:p>Skulptur møder bilmesse </o:p></h3> I Øksnehallen i Kødbyen på flæsketorvet er der messe. Det drejer sig om biler og deres lakering og der er rigtig mange mænd i næsten ens tøj – jakkesæt og slips – som går meget hurtigt rundt og siger vigtige (tror jeg) ting til hinanden. Der er rigtig mange mobiltelefoner, der ringer og billyde. Det er i det hele taget ganske overordentlig rædselsfuldt. MEN lige indenfor dørene side og side med en reklamebil og receptionen ind til selve messen – står 4 skulpturer/installationer af Maya Peitersen. De er så fine og sarte, så klingende smukke og gennemarbejdede, så rå og lige til i deres materialevalg, at jeg bliver umådelig glad og berørt. Maya Peitersen arbejder med at materialisere mentale tilstande og samtidig vise menneskets skrøbelighed og sårbarhed. Dette sidste bliver muligvis accentueret af clashet mellem bilmesse og skulpturer. Hendes materialer er udover at være personlige og yderst velvalgte også udtryk for en tendens hos de yngre billedhuggere: Hun bruger masonit, krydsfiner, strikkegarn og alle materialer står som det, de er. <h3>Rum for ophobet kærlighed</h3> Materialerne skjules ikke bag maling, men har den farve, de og struktur de er skabt med, skruehullerne spartles ikke ud, revner dækkes ikke og alligevel er det tydeligt, at der ligger en umådelig håndværksmæssig kunnen bag hver eneste skulptur. <input type="image" src="http://www.myartspace.dk/www/articles/images/rum_for_ophobet_kaerlighed.jpg" alt="Rum for kærlighed af Maya Peitersen" align="right" />En af skulpturerne består af et stort antal sirligt udsnittet silluetter i masonit – alle forskellige – af træer. Alle træerne hænger i hver sin fine line af fiskesnøre i forskellig højde og samlet i flok, så træerne bliver til en skov. Skulpturen belyses på en sådan måde at alle fiskelinerne lyser som glitrende vand eller diamant støv. Så enkelt – så smukt – så umådelig godt tænkt! En anden af Maya Peitersens skulpturer består af mange – rigtig mange – store fluffede ponpon´er i gule, røde, orange farver, sat på lange snore og bundtet tæt om et tomrum i midten. En aflang kasse, hvis vægge består af ponpon´er og hvis indhold er tomhed, men alligevel klaustrofobisk – indelukket i alt det fluffy, bløde, farvestrålende. Skulpturen hedder ”Rum for ophobet kærlighed” og er måske det den skulptur, der tydeligst materialiserer de mentale rum, som Peitersen arbejder med. Peitersen skriver selv om værket: <o:p> </o:p> ”Et rum for den der ikke tør give. Den der ikke tør tage imod. Et afsondret menneskes rum.” <h3>Figurative tegninger og malerier er in</h3> Se det var to eksempler på fremragende kunst, der ikke er skabt til et kommercielt marked. Nu tager jeg fat i den anden ende – hos Gallerierne, som jo altså lever af at sælge kunst. Faktisk kan jeg allerbedst lide at se kunst i Gallerierne og gerne de små kunstnerejede af slagsen. I Barcelona, så jeg for nylig en hel del små gallerier (og ingen museer) og trenden var klar: Tegning er oppe i tiden, den figurative kunst er på vej ind og den abstrakte ekspressionisme (herren være lovet) på vej ud. Det er ikke tilfældigt, at en fremragende tegner som Kaspar Køpke vandt MAS´s kunsttalent konkurrence sidste år og heller ikke at en figurativ maler som Anja Altenburg vinder i år. De to greb: Tegningen og det figurative står stærkt på Galleriernes dagsorden og de fleste kunstnere udi disse discipliner er virkelig dygtige og understøtter derved en anden stærk dagsorden for samtidskunsten: Håndværket. <h3>Ja, tænk sig det er blevet moderne igen at kunne noget – med sine hænder og sine materialer. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Håbefulde malere, der gerne vil sælge jeres billeder – I skal kunne tegningens og maleriets håndværk!</h3> Ellers finder I aldrig vej til et personligt udtryk – uanset om det ligner eller ej, uanset om det er idebåret (koncept) eller ej – kunst er KUNNEN. Ordet ”Æstetik” kommer fra græsk ”Aistesis”, der betyder sanset og ”Techne”, der betyder teknik eller kunnen – sanseteknikker, sansekunnen. Så der er ingen vej udenom håndværket. <o:p> </o:p> <h3><img alt="Rene Holm Bismark" align="right" src="http://www.myartspace.dk/www/articles/images/rene_holm_bismark.jpg" />------- og streetart uden street</h3> Endelig vil jeg fremhæve to typer kunst, der er oppe i tiden og som er stærkt kommercialiseret. Det betyder at de sælger virkelig godt til skyhøje priser, men måske ligger deres værdi mere i markedet end i det kunstneriske – døm selv: På Galleri Poulsen på flæsketorvet i Kbh hænger lige nu en amerikansk kunstner -------, der arbejder med collagen. Collagen er på vej frem og kunstnere som ----- er fremragende repræsentanter for genren. ------ er efter min mening ikke, men priserne på hans ting mere end antyder, at her har vi med noget stort at gøre. Jeg tror det store ligger i de menneskers tegnebøger, der har mulighed for at få sig en grimt lavet collage til 26.000 i lille plakatstørrelse. <img alt="Michael Anderson" align="right" src="http://www.myartspace.dk/www/articles/images/michael_anderson.jpg" />Lige ved siden af ligger Hans Alf Galleri og de har for tiden fået sig en street-artist – altså en graffiti maler der er blevet mondæn dvs har modificeret sit udtryk, så det er blevet salgbart. Dette sker bl.a ved at frarøve graffiti-kunstens dens stærkeste træk: Gaden og muren, der så erstattes af gallerirummet, lærredet og kataloget. Men hold da helt op, hvor det sælger – tilsyneladende – priserne ligger fra 60.000 og opefter. Jeg synes, der er noget sørgeligt over det. <o:p> </o:p> <h3>Opsummerende ser vi mindst flg tendenser i samtidskunst:</h3> Involvering – betragteren er medskabende på sin egen kunstoplevelse. Skulptur – skulpturen har virkelig optur og i de mest fantastiske materialer. Håndværk – uanset i hvilken retning man vil arbejde og hvilket mediet. Tegning og figurativt maleri. I artiklen her nævner jeg så ikke performance, foto, video og lydkunst – der alle hver for sig også markerer sig i tiden. KLW

UPDATE på samtidskunsten

Kommentarer