Portræt af kunstner Jytte Brønnum Kristensen

Jeg sidder i mit kunstneriske virke, da der kommer en kvinde ind for at se på kunst. Jeg imødekommer hende, og viser hende mod udstillingen ”Spirende Forår”. Selv om der endnu ikke helt er forår udenfor, synes jeg alligevel, at hun har noget med sig

<h3>Løve i E-dur</h3> Jeg sidder i mit kunstneriske virke, da der kommer en kvinde ind for at se på kunst. Jeg imødekommer hende, og viser hende mod udstillingen ”Spirende Forår”. Selv om der endnu ikke helt er forår udenfor, så synes jeg alligevel, at hun har noget med sig ind. <h3>Den blå kvinde!</h3> Kvinden er blå. Jeg trækker mig lidt tilbage og lader hende nyde kunsten. Jeg kan høre hendes hæle klapre mod trægulvet. Tænker, om det mon er stiletter?! Jeg vil ikke have opdaget det. Havde kun øje for hendes store blå hat. Kinderne er røde af det friske forår, og det klæder hendes blå tøj - og hendes personlighed, som virker ligeså frisk. Jeg er nysgerrig efter hvem, der gemmer sig bag det store smil jeg går ind til hende igen. Jeg har regnet ud, at hun interesserer sig for kunst, så jeg spørger hende, om hun selv er kunstner. Det blev et startskud til en samtale, der endnu kunne havde fundet sted, hvis ikke lige det var fordi, hun skulle videre med den blå løve. Og jo, minsandten om Jytte ikke har en blå løve. <h3>Hun tager musikken med sig</h3> Jytte Brønnum Kristensen er 35 år. Hun er Cand. Mag. i musik med rytmisk sammenspil som hovedfag. Hun underviser i musik på blandt andet på skoler og for private. De seneste år har hun givet plads til at udvikle sin kreativitet på andre måder. Hun tegner, maler, fotograferer og alt muligt andet. Og hun tager musikken med sig. Det var fra vores indledende samtale omkring kunsten, som fortsatte i dur’. For hvordan kan man bringe musikken med sig ind i sit kunstneriske univers og måske male en løve i E-dur? <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/6262/thumb200billede%206.jpg" style="width: 400px; height: 397px;" /> "Musikkens farver" af Jytte Brønnum Kristensen <h3>Blå løve på bordet</h3> Jeg inviterede Jytte ind i privaten. Hurtigt var vi faldet i snak, og det føltes helt naturligt at fortsætte. Vi taler begge to meget. Hun havde en blå hat på, jeg har en lilla hat. Gid jeg havde den på, for da vi sidder overfor hinanden i køkkenet, og hun stadig har den på, kan jeg se de hyggelige i, at vi begge to sider der med en vintage uldhat. Det kan jeg ikke lade være med at smile af, og vi drikker koldt vand, selv om te af gamle engelske tekopper måske havde været os klædeligt med de hatte. Jytte har et friskt look iklædt i farven blå. Da jeg nysgerrig var listet hen til hende i mine hjemmestrikkede uldsokker, er jeg fordomsfuld sikker på, at hun er kunstner. Det er det, som jeg valgte at spørge hende til. ”Lige nu maler kattedyr”, fortæller hun mig sådan ligeud. Okay, vi er ved kattedyr. ”Spændende”, siger jeg, mens jeg tænker; kattedyr?! Oh, jeg var slet ikke forberedt på den blå løve, som skulle vise sine tænder på køkkenbordet. <img alt="" src="/www/articles/images/loeve-detalje.jpg" /> Detaljebillede af Blå Løve Jytte og jeg taler os ind i et musikalsk univers der består af.. tonearter! Hun maler til tonearter. Tonearter er farver for Jytte. Jeg lytter interesseret og prøver at forstå. Jeg ved ikke meget om E-dur, andre dur og tonearter, men jeg er interesseret i hvordan den kan integreres i kunsten. ”Da jeg malede løven, hørte jeg klassisk musik i E-dur. Farven er tonearten. Tonearter har farver. For mig. Her var den blå.” ”Vidste du godt, hvilken farve løven på maleriet skulle være i forvejen, siden du valgte musik med de tonearter?” ”Jeg vidste, at billedet skulle være i en isende blå farve, så ja, jeg ved hvilke tonearter, som får farverne frem i mig”. ”Men har alle tonearter farver for dig?” ”Ja, det har de stort set, og jeg maler aldrig noget uden at have musikken med mig. Der skal altid et musik til et maleri. Der befinder jeg mig rigtig godt”, fortæller Jytte, og jeg kan se, at hun også befinder sig godt ved at fortælle om det. Hendes øjne stråler. Jeg kan lige akkurat se dem under den blå hat. <h3>Musikken spiller ind</h3> Bandet Wade er et af mine favoritbands. Jeg spørger hende, om hun har lyst til at høre farverne. Det vil hun, og vi finder musikken frem på internettet, og sidder og lytter Drawn Within med Wade. Jytte er vidst i et internt musikalsk univers, mens jeg forsøger at lytte efter nogle farver. Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventer. Der dukker nogle farver op, men det var ikke helt de samme som Jyttes. ”Jeg er i de varme farver”. Jeg føler det, som om at jeg går en tur langs et langt stræde i Amsterdam. Jeg ser horisonten men tager alle indtryk med mig undervejs på min tur.” Hvilke farver ser du? Spørger jeg nysgerrigt efter at høre, om det var gule og grønne farver som mine. ”Jeg er i de varme farver.”. Hun peger på et litografi. ”Som farverne på det billede”. Orange, blå og også lidt jordfarver. Okay, ikke så tæt på mine, men Jytte fortæller, at hun har en veninde som er musikterapeut, som også ser farver i tonearter. For hende svarer jyttes toneart som farven blå til farven gul. Det er særdeles interessant. Sidde der og leve sig ind i tonerne til skønt musik og nyde lydende.. og farverne. Jeg forstår nu, hvad hun mener. Og jeg malede til musik – i et musikalsk univers – samme dag. Det gav mig en helt ny følelse og fornemmelse i maleriet. Selv om jeg ofte lytter til musik når jeg maler, så har jeg ikke set farver undervejs. Det gør jeg nu. Jeg forstår stadig ikke helt det med farver på tonearter (eller var det omvendt?), men jeg forstår, at musik kan fremkalde farver. Og hvorfor egentlig ikke? Det kan jo fremkalde de vidunderligste følelser. Det danske band Wades nummer ”Drawn Within”: <a href="http://www.facebook.com/pages/Wade/7557102941?fref=ts">http://www.facebook.com/pages/Wade/7557102941?fref=ts</a>. Hvilke farver hører du? <iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/2Xm5raZe9zg?rel=0" width="560"></iframe> <h3>Lad følelserne spire</h3> Jeg fortæller hende mellem tonearterne i vores stemmer, at jeg har en stor lilla hat – lidt lige som hendes – bare med en påsyet sløjfe på. ”Jeg har fået den af min mormor”. Jyttes øjne bliver så store, at jeg tydeligt ser dem under hatten. De er lige så blå som hendes hat J. Jeg danner nødigt billeder af en kunstner-stereotype, men nogle gange.. bare nogle gange.. når jeg ser en person, som på alle måder ligner en fri fugl, klar til at sprede sine vinger og lette, nysgerrigt for at omfavne muligheder, får store strålende øjne af at tale om noget så underligt som gamle uldne hatte, ja, så kommer billedet snigende og smilende til mig. Da jeg så Jytte komme sprudlende ind, smittende med en åben positiv energi, en spirende.. en spirende ”noget” som jeg ikke helt kunne finde ord for. Det spirende var en følelse. En følelse som hun fik til at spire i mig. Glæde. Glæden ved farver set på ny. En spirende ny tilgang til mit arbejde med kunst i et musikalsk univers. Jeg håber, at flere af jer læsere vil forsøge jer med det også, og gerne give respons på det nederst i kommentarfeltet her på siden. Måske du allerede arbejder på den måde? Vi hører gerne om dine erfaringer. Min glæde over at havde lært Jytte at kende, må indeholde hele farvepaletten. Med eller uden tonearter ;). Tak for det Jytte. <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/6262/thumb200billede%207.jpg" style="width: 400px; height: 299px;" /> "Skjult Skønhed" af Jytte Brønnum Kristensen <h3>Kunstnerisk passion</h3> Jeg har mødt en – for mig - dygtig kunstner. Hun lytter til sit hjerte og arbejder ud fra det, velvidende om, at det kræver læring i teknik at blive dygtig til et håndværk. Hun arbejder passioneret med det hun laver. Hun tager sin kunstneriske formåen indenfor et fag, og fører det over i et andet. Hun maler naturen, kærligheden, livet.. tonearterne! Hun er kreativ og maler løven blå, hvis det er det, som hun har lyst til. Hun lader sig ikke begrænse af at prøve nyt pga. mangel på tekniske færdigheder. ”De kan udvikle sig, hvis det er det som er meningen”, fortæller Jytte, mens hun vipper med fødderne iført helt almindelige sorte sko. <img alt="" src="/www/articles/images/jytte-bronnum-kristensen.jpg" /> Jytte Brønnum Kristensen. Foto: Heidi Rosenfeldt ”Fang følelsen. Mal hvad musikken ”gør”. Luk øjnene og mærk hvad du føler – uden at tænke”. Citat Jytte Brønnum Kristensen <a href="http://www.myartspace.dk/www/User/Profile.asp?favourite=6262">Besøg hendes profil her...</a> <a href="http://www.myartspace.dk/heidi rosenfeldt">Heidi Rosenfeldt</a> Skribent for MyArtSpace

Portræt af kunstner Jytte Brønnum Kristensen

Kommentarer