Frida Kahlo - oprør igennem kunsten

Frida Kahlo var en af de første kvindelige kunstnere, som virkelig slog igennem med sin kunst. En hård start på livet med alvorlige ulykker og sygdomme blev overvundet og historien om Frida er fantastisk inspirerende - det samme er hendes kunst.

Et portræt af Frida Kahlo, kvinden der udtrykte sit oprør igennem kunsten Frida Kahlo (1907-1954), født Magdalena Carmen Frieda Kahlo Calderón i Mexico. <h3> ”Self-portrait in a Velvet Dress”</h3> Frida Kahlo er kendt for at være en af de første kvindelige kunstnere, som virkelig slog igennem med sin kunst. Frida Kahlos aristokratiske poseringer viser hendes interesse indenfor den italienske renæssance i perioden. Hun begyndte med at male billeder i en tidlig alder, og hendes første seriøse værk er ”Self-portrait in a Velvet Dress”, som hun forærede til sin studiekæreste Alejando Arias Gömez Arias. Senere fik hun dog maleriet tilbage, da Alejando blev sendt til udlandet på skole af sine forældre, primært for at få hans opmærksomhed afledt fra Frida. <img alt="" src="/www/articles/images/self-portrait-in-a-velvet-dress.jpg" style="width: 450px; height: 611px;" /> ”Self-portrait in a Velvet Dress” af Frida Kahlo <h3> Fridas ulykke</h3> Frida kom som 17-årig ud for en alvorlig trafikulykke. En bus kørte galt. Hun fik et jerngelænder boret igennem sin krop og sit bækken, som gjorde, at hun bl.a. ikke vil være i stand til at få børn. Hun fik også svære rygproblemer, og i forvejen havde hun som 6-årig haft polio, og som følger deraf, fået halten på sin højre fod. Senere under en af de mange oprationer, skulle det også vise sig, at Frida havde en medfødt rygmarvsbrok, som var med til at gøre skaderne værre. Frida Kahlo havde rigeligt at kæmpe med fra sin barndom til sin død. Hun var stærk. Hun ville leve. Hun gav ikke op, og heller ikke med maleriet, som hun påbegyndte under sygdomsforløbet. For at kunne male havde hun fået et staffeli til at stå ved sig og en rullestol at sidde i. Hun gav dog ikke slip. Ikke på noget, hvis det stod til hende. <h3> Mødet med Diego Rivera</h3> I 1928 tog Frida sig mod til og opsøgte Diego Rivera, som hun i sin studie-tid (1922) havde set arbejde på det kommunistiske værk ”The Creation”. Hun beundrede ham. Hun vidste også, at han vil være oprigtig overfor hende, om hun skulle opgive sine drømme som kunstner eller ej. Hun opsøgte ham, mens han arbejdede. Kontant som hun var, stillede hun 4 malerier foran sig, og kalde på Diego flere gange, førend han vendte sig om fra det høje stillads. Han kunne skimte hende og hendes malerier fra hvor han stod, og kom ned. Han tog maleriet ”Selfportrait in a Velvet Dress” op. Han stirrede længe op det, og fortalte hende, at hun skulle fortsætte med at male. Hun var naturligvis lettet og taknemlig over at høre dette, men hendes tanker vendte tilbage til beundringen i skoletiden. Hun gik derfra uden at vide, om hun nogensinde skulle se Diego igen. Det skulle hun. I 1928 møder Frida atter Diego Rivera, hvor han som hende var medlem af det Mexicanske kommunistparti. De var begge aktive kommunister. De 2 udviklede en ganske særlig og stærk kærlighed til hinanden og blev hurtigt gift. Så blev de skilt, og så blev de gift igen til døden skilte dem ad. <img alt="" src="/www/articles/images/frida-kahlo-af-tina-klitgaard-eriksen.jpg" style="width: 450px; height: 614px;" /> Portræt af Frida Kahlo af Tina Klitgaard Eriksen <h3> Fridas styrke og svaghed</h3> Trods Frida Kahlos svære lidelser, var hun som oftest ved godt mod. Hun var stærk og positiv, selv om omstændigheder synes mere og mere imod hende. Hun blev gravid 3 gange og mistede fosteret hver gang. Det smertede hende, men hun talte ikke meget om det. Kun med Diego, men han vil alligevel ikke have flere børn end dem, som han havde med andre kvinder. På mange måder var han både hendes styrke og svaghed. Hun påbegyndte hendes farverige dagbog om sit liv i sygesengen. Hun havde meget at skrive om. Hun skrev også mange breve. Diego havde et utal af affærer og Frida ligeså. Hun var dog i stand til at elske fysisk, når smerterne ikke var for voldsomme. Frida og Diego elskede dog hinanden meget højt, men hun manglede og savnede hans omsorg, når hun var særlig syg og ikke kunne gå. Stavnsbundet til sengen lå hun i måneder ad gangen efter en af de mange operationer. Ryggen og foden blev værre. Hun hadede at ligge i sengen, og ikke kunne gøre noget. Gøre som hun gerne ville. Hun gennemgik utallige operationer i ryggen og det endte med, at hendes højre ben måtte amputeres. Diego havde ofte mere fokus på sine elskerinder og sit arbejde. Han havde dog også engang fortalt hende, at for ham, vil arbejdet altid komme i første række. Han blev også en meget kendt kunstner for sine gavl- og murmalerier med skildringer af det mexicanske folks liv - Folkehistorier. Han malede mere og mere i politisk sammenhæng. Det gjorde hun også selv. Udtrykte mere end ord kunne sige - i sine malerier. <h3> Surrealistiske malerier</h3> Frida havde altid holdt ud. Holdt sig stærkt. Malet for at finde ro og trøst. Hun elskede at male, og hun malede meget blod. Hun gav udtryk for, at hun ikke forstod, hvorfor andre ikke så blod så symbolsk som hende. Frida vil heller ikke lade hendes billeder kaldes for surrealistiske. Ikke før hun i en noget senere talte med André Beton og forstod hvorfor. Frida Kahlo malede i alt 70 selvportrætter ud af ca. 200 malerier (forskellige oplysninger findes herom). Sine tanker, sindstilstande og øjne der så. Jo, hun så, og hun malede sit liv. Organer, spyd igennem kroppen, babyer, blod. Hun var en stærk kvinde der havde stået meget imod, hvilket ses i værkerne. I flere af selvportrætterne ses Diego også. Som et ekstra øje i hendes pande eller hende selv som Diego. Mange af malerierne viser også børn. Hende som barn, Diego som barn. Børn der svæver, voksne der males som børn liggende i armene på voksne. Hende selv også. Hun malede også andre billeder. Men portrætterne var hun bedst til. Det mente både hun og Diego. <h3> Den sande anerkendelse som kunstner</h3> I 1953 får Frida Kahlo sin første store soloudstilling i Galeria de Art Contemporá. På det tidspunkt var hun så ilde tilredt af sin sygdom, som hun som ofte havde forsøgt at dulme med alkohol, piller og opium, at hun ankom til ferniseringen i sin sygeseng. Den fernisering vil hun ikke gå glip af, og det vil Diego heller ikke. Diego Rivera holder en smuk og rørende tale for Frida, og han var stolt af hende. Det havde han altid været, og hun var lykkelig over, at han ved deres første rigtige møde troede på hendes evner som kunstner. <h3> Enden på tragedien </h3> Frida Kahlo dør den 9. juli 1954 som 47-årig i sit barndoms-hus ”Blue House”. Den officielle dødsårsag var lungeemboli. Der var dog spekulationer om, om det i virkeligheden skyldes en overdosis af smertestillende medicin. I 1958 åbnede ”Museum Frida Kahlo” i det ”Blue House” hvor også Fridas urne står. Diego Rivera døde i 1957 af en sjælden kræftsygdom. *Frida Kahlo. Fødselsår 1907 men løj med det senere hen, og fortalte at det var 1910. Det faldt sammen med den mexicanske unions revolution. Frida Kahlo og Diego Riveras historie er bestemt spændende at dykke ned i. De har været svært at få andet end helheden ned på disse sider. Der er meget at lære om – og af – disse to fantastiske kunstnere. Se her hvor du kan finde mere spændende materiale om Frida Kahlo og Diego Rivera: <h3> Kildehenvisninger:</h3> André Kettenmann: Kahlo Frida Kahlo: Frida Kahlo – Dagbog - Et selvportræt. (På dansk ved Hans Rasmussen) Ester Bock: ”Jeg maler mit liv” Film: Julie Taymor: Frida (2002) ”Lousiana Museum of Modern Art”-”Selvportræt” Jeg anbefaler ikke følgende, da begge dele indeholder fejl og mangler: Wikipedia og Julie Taymors film: Frida (2002) <a href="http://www.myartspace.dk/www/User/Profile.asp?favourite=4377">Heidi Rosenfeldt</a> Skribent for MyArtSpace

Frida Kahlo - oprør igennem kunsten

Kommentarer