Fra fængsel til frihed

”Med mine næsehorn, farver og billeder, ønsker jeg at skabe en glæde hos mennesker. Glæde smitter, og jeg bliver glad af at kunne glæde andre. Det gør mig lykkelig”. Mød Piet Pedersen der efter en alt for hård start på livet fandt glæden via kunsten

Kunstner Piet Pedersen ”Med mine næsehorn, farver og billeder, ønsker jeg at skabe en glæde hos mennesker. Glæde smitter, og jeg bliver glad af at kunne glæde andre. Det gør mig lykkelig”. <h3> Vi tiltrækkes af glæde</h3> Piet Pedersen og jeg havde oprindelig en aftale om at mødes til et interview omkring hans kunst. Tilfældigvis støder jeg på ham ved udstilling ”Nørhalne viser kunst”. Hurtigt trækker jeg ham til siden, og får ham indvilliget i et interview på stedet. Jeg hapser hurtig et reklamekort fra en kunstner og går i gang med at spørge og grifle løs. Piet Pedersen er en travl mand. Han får ikke set meget af udstillingen ”Nørhalne viser kunst”, men jeg er glad for, at han tog sig tid til at tale med mig. Piet har et ”langt” liv bag sig, og han fortæller gerne om den. ”Jeg er et åbent menneske af sind. Jeg fortæller gerne min historie”, fortæller han mig til min store fornøjelse. Til trods for, at jeg kender lidt til Piet i andre kunstneriske sammenhænge, så er der alligevel meget, som jeg ikke ved om ham. Når jeg vælger at skrive artiklen her om kunstneren Piet Pedersen, så er det fordi han har en interessant baggrund bag sig, som kommer sig til udtryk i hans malerier. Vi er naturligvise alle interessante som vi er, men da Piet er et åbent menneske af sind, og gerne deler ud af informationer om sin baggrund, som på mange måder har været hård og barsk. Den har givet ham så meget livserfaring og hans proces fra barn til voksen, er der meget historie at fortælle om. Set i et større perspektiv kan lære os meget om et liv med kunsten, som har reddet ham fra at være et sted i fortiden med trauma, og til et glædeligt liv i dag. <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/132/thumb2008.jpg" style="width: 324px; height: 400px;" /> "Ko nr. 544" af Piet Pedersen <h3> Mit liv som kunstner udviklede sig på børnehjemmet</h3> Han begyndte at male figurer allerede som 4-årig, og i dag som 52-årig maler han stadig figurer. Men han maler også så meget andet nu. Andre kunstarter har han også altid beskæftiget sig med. Piet kommer i en meget tidlig alder på børnehjem. Her begynder han at bygge i papirer. Han klipper figurer, tegner og maler, og alt det kreative han lavede, brugte han på flere måder til at fjerne tankerne fra det, som bragte ham på børnehjemmet. Fortolkninger af hans allerede dengang kunstneriske formåen, begyndte at kunne ses i hans motiver. Det er min egen fortolkning, at det allerede dengang, var kunst Piet lavede. Jeg ser det for mig med mit indre øje, mens denne mand – kunstner – som jeg længe har været så fascineret af, fortæller, at han kun var et barn, da han fik sin første betalende kunde for sin kunst. Et billede af Cirkeline. Om Cirkeline var et slags kunstnerisk gennembrud for Piet, glemmer jeg helt at spørge om. Jeg er løbet tør for plads på kunstreklamen! Piet finder hurtigt noget indpakningspapir på stedet, og jeg kan grifle videre. Jeg bliver da også helt bange for, om min kuglepen løber tør for blæk også. Jeg vil vide så meget. Han vil lære os så meget. Han vil give os – læserne, mennesker så meget. Han siger det ikke sådan, men jeg mærker det. <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/132/thumb2003(1).jpg" style="width: 400px; height: 273px;" /> "Venskabshornet - Find" af Piet Pedersen <h3> ”Saltmanden”</h3> Piet giver mig et eksempel fra en episode fra sin fortid. En historie som giver mig tårer i øjnene. Han fortæller mig om end ond stedfar, som han havde som barn. En stedfar som han trods alt elskede. Saltmanden kalder Piet ham. Han husker ham for altid at fylde så meget salt i maden, hvilket Piet på ingen måde brød sig om. Han tog afstand fra ham, og på en måde også sin mor. Piet maler senere i livet maleriet ”Saltmanden”. <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/132/thumb200IMG_5084.JPG" style="width: 300px; height: 400px;" /> "Saltmanden" af Piet Pedersen <h3> Kunsten som redning</h3> Med en barndom præget af flere traumatiske oplevelser, mange bo – og skoleskift, børnehjem og den konstante frygt for det næste skift, søgte Piet tryghed i kunsten. Her kunne han fordybe sig i sin kreativitet. Der var ingen grænser for, hvad han havde lyst til at folde sig ud i. Han gjorde det bare. Ingen stopklods. Ingen der bestemte over ham. På børnehjemmet og i skolen fik han meget ros. Selv om Piet ikke har det store behov for ros, som han siger, så mærker jeg alligevel den lille dreng inden i ham, som alligevel har behov for anerkendelse. Måske han ikke er bevidst om det. Måske jeg tager fejl. Mit indtryk er – fra tidligere nævnt om, om mit kendskab til Piet – så får han utrolig meget ros fra professionelle kunstnere og fra andre, som blot elsker at nyde Piets kunst. Han værker skaber glæde. Det er målet med bl. a. næsehornene og de glade farver. Han maler og tegner dog også så meget andet, laver også litografier og plakater med udgangspunktet i sin viden som skiltemaler. Digte skriver han også. I det hele taget, oplever man i stort set alt hvad Piet laver – Piet! <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/132/thumb2005.jpg" style="width: 395px; height: 400px;" /> "Dogflight" af Piet Pedersen <h3> Fra fængsel til frihed</h3> På flere måde kan man sige, at Piet oplevede i sin tidlige barndom som værende i et fængsel. Ikke som spærret inde bag murene, men som spærret inde i sig selv. Han kunne ikke selv vælge, hvor han skulle bo, og ja – heller ikke sine forældre. Kunsten kommer ham til redning. I sin fordybelse finder han mere og mere den frihed, som han drømte om. ”Der var ingen stopklods i maleriet”, fortæller han. Her havde han frie tøjler. Da han ofte blev opmuntret til at fortsætte med at udvikle sit talent, skabte det yderligere plads til udfoldelse. Med livet – trods op og nedture – lærte han at ”befrie” sig selv fra de negative tanker og minder. Han vender negativt til positivt og glæder os andre med det. En kærlig, ærlig og personlighed gemmer sig bag denne kunstner, hvilket jeg også ser som en kunst i sig selv. At kunne skabe sig – måske med en blanding af stædighed og vilje – en vej – en løsrivelse – fra det negative som har været, og til dels stadig følger ham et sted indeni. Han mindes stadig ”Saltmanden”. Han havde brug for at male ham. Indimellem an man stadig spore ham i en tegning, et maleri eller i et digt. Frigørelsen søger han altid. Eller den har måske indgroet sig i ham? Det kan jeg ikke helt finde ud af. Piet har så meget på hjerte. Jeg er ved at løbe tør for blæk, men jeg siger det ikke. Jeg vil vide det hele. Jeg grifler, men jeg vidste, at hvert et ord vil lagre sig i mit sind. Jeg tager hans ord til mig. Jeg lærer selv! <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/132/thumb200elefant2.png" style="width: 400px; height: 222px;" /> "Elefanten" af Piet Pedersen <h3> Om at komme sig efter en nedtur</h3> Piet fortæller beriger mig med en erfaring han har haft. Jeg deler den med tilladelse også med jer. Når jeg – og Piet deler den videre til jer der gerne læser denne artikel, så er det fordi den fortæller om, hvordan man kan være helt nede i dybet – i en depression – og rejse sig igen. En depression tager Piet et sted i sit liv, hvor han har været tilbage i minderne. Fængslet. I tankerne er han i fængslet. Hårene rejser sig på armene af mig. Piet sidder lige ved siden af mig, og jeg ser blikket i hans øjne vende tilbage til minderne, som har været med til at gøre ham til det menneske, han er i dag. Han har de smukkeste øjne. Blå, sårbare men smukke øjne. ”Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg var langt nede. Jeg besluttede mig for, at jeg vil helt ned og mærke hvor det gjorde rigtig ondt. Altså virkeligt ondt.” ”Jeg er fanget i et hul. En slags dyb brønd. Der er mørkt og jeg er alene. Jeg bliver i brønden. Vil ikke op før jeg er klar til det. Jeg vil mærke, jeg vil føle!” ”Finde ud af, hvorfor jeg er havnet der. Meningen”. Piet er analytiker. Han analyserer sig selv, står ved sig selv med det negative som positive. Jeg finder det misundelsesværdigt. Kan ikke lade være med at tænke på Edvard Munch. Sammenligner de to på det område at vende det negative til det positive. Altså – for Munch vedkommende var det positive også, at han kunne fordybe sig i kunsten. Give udtryk for følelser og tanker. Følelser og tanker som han til stadig giver os. Jeg spørger Piet; ”hvordan kom du op ad hulet? Hvad fandt du frem til i det mørke?”. ”Jeg fandt mig! Jeg mærkede mig selv. Det negative som jeg måtte ud med. Jeg tegnede. Det hele var i min forestilling – fantasi, men jeg tegnede det væk og begyndte at male næsehorn, som også er en uddø race. Jeg vil ikke dø. Jeg vil leve og blev på den måde mere og mere klar til at komme op af brønden.” <img alt="" src="/www/articles/images/piet_pedersen.jpg" /> Piet Pedersen (Foto Heidi Rosenfeldt) <h3> En sten blev kastet ad gangen</h3> ”Jeg vil op af brønden”. ”Langsomt. Stødt og roligt, som jeg blev mere klar til det. Jeg forestillede mig, at jeg havde lommen fyldt med sten. For hver gang at jeg følte mig klar til at bevæge mig lidt mere op mod lyset, så kastede jeg en sten så lommen blev lettere.” Jeg bliver selv lettet. Lettet over, at jeg også kan se i hans øjne, at han er ved at vende tilbage til nuet. ”Med en sten kastet fra lommen ad gangen, mærker jeg lettelsen. Befrielsen fra ”fængslet. Jeg er klar til at se og tage imod lyset igen. Jeg er fri!”. Jeg føler mig selv mere fri, for under hans fortælling forestiller jeg mig selv kaste en sten fra lommen for at slippe for egne minder. Vi bærer alle rundt på minder, og har alle nogle sten at smide – tænker jeg. Kast stenene, giv slip, lad kreativiteten blomstre. Det var det Piet gjorde, da han med lommen tømt kom op af brønden. Lod kreativiteten blomstre! <h3> Piets råd til begyndende som igangværende kunstnere</h3> ”Hvad vil du gerne give videre til læserne. Kunstnere som gerne vil lære eller bare gerne i gang med at udfolde sin kreative lyst?” <ul> <li> Stol på dig selv. Glem alt om stopklodser. Giv slip. Mal frit. ”Just do it”!</li> <li> Tag udgangspunkt i en situation. Se den for dig, som du ser stjernebilledet give liv og mønstre. Forestil dig dit billede. Kast dig ud i det uden forbehold.</li> <li> Ring til en god ven for støtte og motivation, når du går i stå.</li> <li> Tag evt. udgangspunkt i kubismen. Formerne. Se det som ”bokse”. Firkanter som sættes sammen i dit motiv. Arbejd ud fra det.</li> </ul> Piet fortsætter gerne her, men jeg er for min egen samvittigheds skyld nødt til at takke af for nu. Lidt af udstillingen synes jeg dog, at han skal se ;). Tak til Piet Pedersen Jeg er meget glad og taknemmelig for dette interview med Piet Pedersen. Han har rørt mig dybt i hjertet med sin personlighed, som er så stærk og varm. Han ønsker at glæde mennesker, og det lykkedes. Det ses i hans malerier, og det ses i hans blik. Han er frigjort. Jo, i den grad frigjort. Der er ingen bånd der binder ham – som Pinoccio vil have sunget. Og jeg mærker det langt ind i sjælen. Jeg har selv givet slip på egne bånd, og sammen med Piets historie, har jeg kastet sten. Denne mand, giver os så meget. Os, læserne, mennesker i det hele taget. Varmen, livet, glæden ved kunsten han viser os, glæden ved at lade os kende hans personlighed. Jeg holder af ham. Jeg kan ikke andet. Han har rørt mig dybt i mit hjerte. <a href="http://www.myartspace.dk/www/User/Profile.asp?favourite=132">Besøg Piet Pedersens profil på MyArtSpace.dk...</a> <a href="http://www.myartspace.dk/www/User/profile.asp?favourite=4377">Heidi Rosenfeldt</a> Skribent for MyArtSpace

Fra fængsel til frihed

Kommentarer