Finurlige historier

Dennis Vedel er kunstner indenfor både musik og billedkunst. Kombinationen af de to kunstarter interesserer mig, for kan de spille sammen? Og hvis ja, hvordan?

Dennis Vedel er kunstner indenfor både musik og billedkunst. Kombinationen af de to kunstarter interesserer mig, for kan de spille sammen? Og hvis ja, hvordan? <h3>Prik. Puf. Pjask.</h3> Dennis er 31 år og har haft profil på MyArtSpace i ca. 3 måneder. Selv om han er forholdsvis ny på sitet, har mange medlemmer allerede fundet vej til hans profil. Der bobler med bobler! Pangfarver springer i øjnene som en bugnende lækker slikskål på en lørdag aften. Appetitten vækkes. Han sidder overfor mig i min stue. Jeg spørger ham til farverne: ”Jeg kan godt lide det barnlige i billederne. Farver og motiver som taler både til børn og voksne.” Jeg er interesseret i de bobler, som han under interviewet fortæller mig er en barnlig tanke, som gør ham glad: ”Bobler er lette. De bevæger sig rundt, lette som var de fjer. Når man prikker hul på en boble, så kan ingen lade være med at smile.” Og det kan han have ret i, for jeg smiler ved mindet om sæbebobler, der sprænges. Prik. Puf. Pjask. <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/5438/thumb200IMG_0577.jpg" style="width: 331px; height: 400px;" /> "Der er noget som lurer" af Dennis Vedel <h3>Tyggegummikongen Bobbel</h3> Når jeg ser på Dennis Vedels malerier, og har hørt ham fortælle sine tanker om boblerne, som bragte mig glade minder, så kan jeg ikke lade være med at tænke på tyggegummi. Tyggegummibobler, som ja, jeg tror at de fleste i sin tid har forsøgt sig med. Jo større boble jo bedre. Des mere farverigt tyggegummiet var, des bedre synes det også at smage. Jeg mindes smagen, hvilket får mig til at tænke på en sang. Nu - i skrivende stund - sidder jeg så og lytter til sangen ”Tyggegummikongen Bobbel” (hmm… boble-temaet må have ”klistret” sig fast på min nethinde), mens jeg kommer i tanke om noget, som Dennis fortalte mig: ”Jeg har altid godt kunnet lide Halfdan Rasmussens historier. De er så tilpas barnlige. Jeg bliver ført steder hen, hvor kun fantasien sætter grænser. Sådan har jeg det også med min kunst. I min tankegang til livet. Jeg vil gerne føres tilbage til stedet, hvor der ikke findes bokse, kasser og grænser, som vi har som voksne. I hvert fald indimellem i fantasien.” Jeg er i ”Tyggegummikongen Bobbel” nået til …de har tyggegumminæser og må se på Dennis’ billeder igen. Der er ingen kasser. Ingen rammer. De runde former, pangfarverne, boblerne og fuglene træder mere frem i billederne nu. Det er en af de ting, som er så skønt ved kunst. Man kan se et maleri. Lukke øjnene. Se på det igen som, som havde man taget nye briller på. Jeg kommer nu i tanke om, at det var Halfdan Rasmussen, som skrev teksten til sangen ”Tyggegummikongen Bobbel”. <h3>Tag de barnlige briller på</h3> Prøv engang at se Dennis’ malerier. Luk øjnene. Vend tilbage til dem. Hvilket univers fører de dig til? Følg de barnlige tanker... Jeg havde glemt flere barnlige sider af mig selv og priser mig lykkelig for at tale med Dennis, der atter engang fører mig tilbage til en tid, som var engang. Og hvorfor egentlig slippe den? I hvert fald til dels… Jeg har tænkt. Nu vil jeg ud at købe nye sæbeboble-dimser, som måske har et billede og en lille kugle i toppen, sådan som jeg husker det. Måske er holderen af sæben rød, som i flere af Dennis’ malerier. Måske grøn. Om ikke andet, så køber jeg nok to! <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/5438/thumb200IMG_0628(1).jpg" style="width: 316px; height: 400px;" /> "Stur and med trut i" af Dennis Vedel <h3>Børnepalet og tænketank</h3> Tyggegummisangen er slut efter at have kørt på repeat 4-5 gange. Det får mig tilbage på sporet om Dennis, som ikke kun er støbt af det barnlige. Siden han var lille dreng, har han interesseret sig for at tegne og spille musik. Musikken har dog altid haft den højeste prioritet indtil for et par år tilbage, hvor farvepaletten blev taget frem med mere seriøsitet. Begge dele vægter nu lige meget i Dennis’ liv. Jeg kan ved et foto af et af hans malerier se, at der står en palet med maling foran. Det får mig i den grad til at smile. Det er en lille børne-palet formet som en lille blomst. I hjørnet af billedet, hvor ”blomsterpaletten” står foran, er der malet en blomst. Den ligner farvepaletten. Selv den lille farvepalet fører mig tilbage til dengang, hvor jeg selv for første gang forsøgte mig med maleriet. Dennis maler med største glæde. Der er ingen tvivl om, at han maler fra hjertet, når han maler sine billeder. Selv om de fleste malerier – som jeg har set af dem – appellerer – og kommer fra - et barnligt sted, så ser jeg også ”voksenmotiver” i nogle af dem. Noget som kommer fra den voksne side af Dennis. Familiebilledet f. eks. Det er malet med ”Dennis’ streger”, men jeg tænker, at der gemmer sig en personlighed i hvert et strøg i maleriet. Jeg tænker, at der er kigget dybt i hver personlighed på billedet, og han gerne vil fortælle mere med det end et familiebillede som så: ”Jeg tænker og analyserer meget,” fik Dennis sagt som en indskudt bemærkning under interviewet. Her fornemmer jeg den voksne Dennis. <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/5438/thumb200image_1353753678978174.jpg" style="width: 400px; height: 304px;" /> "Et familieportræt" af Dennis Vedel <h3>Sanserne udnyttes</h3> ”Vores sanser skal udnyttes til fulde. Jeg lever mit liv og udnytter de sanser, som vi er udstyret med.” Jeg lytter og fornemmer både den tænkende, analyserende og sanselige person, som sidder her i min stue, en sprængfarlig bombe for sanserne. ”Som barn hørte jeg ikke særligt godt. Da jeg senere fik gjort noget ved det, var det som om, at en helt ny verden begyndte at åbne sig for mig. Jeg begyndte at høre musikken, som jeg hidtil kun har følt igennem mine sanser. Nu kunne jeg pludselig høre den, og så måtte jeg bare i gang med at spille musik. Jeg kunne ikke lade være.” Dennis kom senere i livet med i et musikband, som førte til en tur igennem Europa med sin bas og guitar. Favorit-instrumenterne. Nu spiller han i bandet ”Great Abe”, hvilket jeg for øvrigt synes er helt fantastisk. Mens vi spiser rutebiler og drikker pulverkaffe, spiller Dennis noget af bandets musik for mig via sin mobiltelefon. Jeg er solgt! Det er musik. Det er musikalsk kunst i mine ører! Dennis bidrager selv til sangteksterne, og med guitaren jammer han i bandet. Eller hvad det nu hedder.. ?! Men godt lyder det. Han lytter til musikken. Hører detaljerne og øver dem igen og igen. Han har en rolle i bandet. Her arbejder han i en gruppe – et team – hvor han alene arbejder med maleriet. ”Det er en fin balance, at arbejde selvstændigt såvel som i et team. Det er både sundt og lærerigt for mig. To forskellige måder at arbejde på. Jeg lytter indvendigt såvel som udvendigt til begge. Fornemmer i mig selv, hvor jeg er henne – lige nu. Det er det, som jeg gerne vil udtrykke. Mig!” <img alt="" src="/www/articles/images/dennis_vedel.jpg" style="width: 400px; height: 600px;" /> Dennis Vedel (foto Heidi Rosenfeldt) <h3>Begrænses ikke af tekniske færdigheder</h3> ”Jeg lader mig ikke begrænse af tekniske færdigheder. Mange tekniske færdigheder har jeg slet ikke, og det betyder intet for mig. Jeg vil gerne ”slå mig løs”. Jeg går ikke på kompromis med mit udtryk i billeder og musik. Jeg er den jeg er og tænker ikke så meget over, hvad folk mener om min kunst. Jo, selvfølgelig håber jeg, at det bliver taget godt imod, men ellers – særligt med de tekniske færdigheder – dem må folk tænke om som de vil.” Det gør vi naturligvis også, men indtil videre har jeg ikke set eller hørt noget, som jeg kan ”sætte en finger på” ved Dennis. Tekniske færdigheder eller ej! De ”skolede” tekniske færdigheder, som han mener. ”Det at være en ”skolet” kunster, gør dig ikke nødvendigvis til en bedre kunstner pga. lærte tekniske færdigheder.” <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/5438/thumb200IMG_0578.jpg" style="width: 336px; height: 400px;" /> "Vejen ud af suppedasen" af Dennis Vedel <h3>Feminin/maskulin</h3> ”Jeg gør brug af både mine feminine og maskuline sider.” By the way... Den havde jeg set for mig J. ”I musikken den mere maskuline side af mig. I maleriet på flere måder den feminine. Jeg kan f.eks. godt lide at male med lyserød.” Jeg oplever her – som jeg sidder overfor ham – den feminine side, netop som han fortæller om den. Jeg ser, at han nærmest af stolt af det, og jeg er faktisk ret stolt på hans vegne, for som kvinde synes jeg naturligvis at det er flot, at en mand tør stå ved sin feminine side. Også selvom det er på andre måder end at male med lyserød. Vi sidder som to veninder i min crib og taler nærmest som to slyngveninder. Vi faldt hurtigt i snak. Interview som det imellem. Med det imellem mener jeg dog ikke kun de rutebiler, som vi spiser fra fødselsdagen dagen forinden. Dog spiser vi dem begge med en ”i hver kind”. Men han både taler og lytter, dvs. interesserer sig også for mig som interviewer. Hvad jeg laver. Jeg forsøger dog at holde fokus mod ham, for den skal han ikke fjerne. Heller ikke selv om han synes at han vil fortælle mig, at et af mine abstrakte billeder i stuen vist ikke lige helt var færdigt. Og jo, det var det såmænd. Da mit maleri få dage efter interviewet blev solgt for en god slat monetos, kunne jeg da heller ikke lade være med at skrive det til ham. Det må være det maskuline i mig, som pludselig tog over der ;). <h3>Maleriet og musikken spiller sammen</h3> ”Jeg bruger mine ører i musikken. Jeg bruger mine øjne i maleriet”. Sanserne træder ind. Jeg fornemmer, at han virkelig bruger dem på en måde, som jeg finder beundringsværdig. Det feminine og maskuline, det barnlige og det seriøse – ikke lader sig begrænse eller gå på kompromis med sig selv og sit udtryk. Heller ej af tekniske færdigheder eller andres meninger i sin kunst gør – som jeg ser det – at det hele går op i en højere enhed med f. eks. ”Great Abe” og ”Crazy Monkey” <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/5438/thumb2002626_56517191143_7941049_n.jpg" style="width: 400px; height: 304px;" /> "Crazy Monkey" af Dennis Vedel Dennis Vedel er endvidere skolelærer, underviser bl.a. i dansk og musik. Musikken som linjefag. Han inspireres af bl.a. skuespiller, grafiker og billedkunstner Leif Sylvester Petersen. Michael Kvium er en af de kunstnere, som han er meget fascineret af (<a href="http://www.myartspace.dk/www/Articles/showArticles.asp?id=232">Læsestof om Michael Kviums Real Monsters her på sitet.</a>)Surrealisme indenfor kunstens verden finder han spændende. De kan analyseres til uendelighed. Han er familiefar (fortæller stolt om sin datter og kæreste). I kærligheden giver han også slip på følelserne. Lader dem flyde... Sanser og nyder. Følelserne ses tydeligt i hans blik. Han får en lykketåre i øjenkrogen. Jeg takker Dennis for det ærlige interview, siger farvel og opfordrer ham til at tage endnu en rutebil med til hver kind, hvilket han ikke holder sig tilbage med. Vi er også kommet igennem både skålen med rutebiler og noget der ligner en halv dåse pulverkaffe i løbet af de 2½ time, hvor han har været stavnsbundet til min pink sofa med sombreroerne. Jf. artikel om kunstner Mads Hofmann Andersen, som ikke tøvede med at tage den på. <a href="http://www.myartspace.dk/www/Articles/showArticles.asp?id=226">Se Mads med sombrero og hans ”twin” Bud Spencer her... </a> Tips fra Dennis Vedel til den kommende – eller udøvende – kunstner: Giv slip – Slip det indre barn løs – Tænk ikke over andres meninger - Find dit eget udtryk - Vis hvem du er! <img alt="" src="http://www.myartspace.dk/www/Upload/fileupload/5438/thumb200IMG_0665.jpg" style="width: 400px; height: 399px;" /> "Paletbillede 1" af Dennis Vedel Dennis Vedel deltager for øvrigt i Kunsttalent 2013 - den spændende konkurrence her på MyArtSpace. Besøg hans profil lige her: <a href="http://www.myartspace.dk/www/User/Profile.asp?favourite=5438">www.myartspace.dk/dennis vedel</a> <a href="http://www.myartspace.dk/www/User/Profile.asp?favourite=4377">Heidi Rosenfeldt</a> Skribent for MyArtSpace

Kommentarer