Edvard Munch, Per Kirkeby m.fl. på ARoS

”Jeg forsøger at male livets uløselige gåder, og hvordan det tumler med os mennesker. Jeg forsøger at male selve livet, som det leves, kærlighed, had, smerte og angsten først og sidst. Jeg forsøger at give udtryk for min følelse af ensomhed og af ang
<h3> <strong>Edvard Munch - Angst/Anxiety</strong></h3> <p> ”<em>Jeg forsøger at male livets uløselige gåder, og hvordan det tumler med os mennesker. Jeg forsøger at male selve livet, som det leves, kærlighed, had, smerte og angsten først og sidst. Jeg forsøger at give udtryk for min følelse af ensomhed og af angst, angsten for at leve, angsten for at dø, for samspillet og også det manglende samspil mellem menneskene.” </em><span style="text-align: right;">Edvard</span><span style="text-align: right;"> Munch</span></p> <p style="margin-left:260.8pt;"> </p> <h3> <strong>Edvard Munch</strong></h3> <p> Edvard Munch 1843-1944. Norsk maler og grafiker og en af ekspressionismens førende kunstnere inden for europæisk malerkunst hen mod slutningen af 1800-tallet.</p> <p> Edvard Munch studerede malerkunst i Oslo og drog i 1885 første gang til Paris, hvor han begyndte at interessere sig for impressionismen. 5 år senere vendte han tilbage til Frankrigs hovedstad, hvor han stiftede bekendtskab med bl.a. postimpressionisterne Vincent Van Gogh og Gauguin. De nye bekendtskaber fik senere indflydelse på Munchs udtryksform.</p> <p> <em>Jeg har besøgt udstillingen ”Angst” i ARoS, Århus. Udstillingen har været i gang siden den 12. oktober 2012 og slutter den 17. februar 2013.</em></p> <p> </p> <p style="text-align: center;"> <img alt="" src="/www/articles/images/melankoli.jpg" style="width: 473px; height: 382px;" /></p> <p style="text-align: center;"> "Melankoli" af Edvard Munch</p> <p> </p> <p> Udstillingen er tidsbegrænset. Den har fra udstillingens begyndelse krævet tidsbestilling, og der har været rigt booket op fra start. Det har været svært at få en tid i en overskuelig plads i kalenderen. 10. februar er jeg heldig at få en af de enkelte ledige pladser. En halv time! Hvordan jeg skulle kunne nå at se udstillingen ”Angst”, værker af Edvard Munch, på en halv time var mig en gåde. Jeg vil dog ikke gå glip af den her udstilling, som jeg så længe har set frem til. ARoS har igennem flere år arbejdet på at præsentere denne store udstilling i Danmark, og flere tusinde har været igennem billetkøen for at opleve de velkendte værker som bl.a. <em>Angst, Aften på Karl Johan, Melankoli og Kvinden i tre stadier</em>. Jeg kommer dog langt om længe ind til udstillingen, hvor værkerne af Munch hænger. Jeg var lige ved at tænke endelig, men så opdager jeg til min store skræk, at jeg skal lede længe efter en ”plads” for at komme til at beundre de angstfyldte værker. Mange er nået igennem billetkøen også denne dag, og de vil tydeligvis også, som jeg, have mest muligt ud af den halve time. Jeg bliver en anelse stresset ved tanken om, at der allerede er gået 7 minutter! Jeg vælger specifikt værker ud, som jeg gerne vil studere nøje. Jeg ved, hvad jeg forventer mig efter at have set udstillingen ”Angst”. Den røde tråd i Edvards Munchs liv og virke i samtid og nutid, perioder og sammenhæng i hans værker og ikke mindst forståelse af angsten. Tiden er kort, og det kommer på tværs af mit ønske om at nyde, analysere og fortolke mine favoritværker til bunds på stedet. En halv time! Jeg kunne have brugt 3, men jeg forstår, hvorfor at så mange mennesker er kommet for at opleve udstillingen ”Angst”…</p> <p> </p> <p style="text-align: center;"> <img alt="" src="/www/articles/images/edvard-munch-heidi-rosenfeldt.jpg" /></p> <p style="text-align: center;"> Edvard Munch</p> <p> </p> <h3> <strong>Munch og angsten</strong></h3> <p> I en helt ung alder dør moderen af gigtfeber og tuberkulose. Kort efter dør hans søster også af tuberkulose. Munch får tidligt et forhold til døden og bliver hurtigt selv angst for at dø. I en meget tidlig alder bliver han optaget af at tegne og male. Når han var syg, var det det eneste, som han kunne forholde sig til. Mosteren Karen Bjølstad tog sig af Munch efter moderens død. Hun opfordrede, på trods af faderens ønske om at han blev ingeniør, ham til at dyrke sit talent. Moster Karen dør også, dog langt senere. Munch fik selv gigtfeber og bronkitis som 13-årig, hvor han oplever sit mest udprægede møde med angsten. ”Angsten skreg inden i mig”, var hans ord.</p> <p> </p> <h3> <strong>Drama og uhygge</strong></h3> <p> Munch suger med sine værker os beskuere helt ind i sin angstfyldte sjæl. Han har krænget den ud til os på papir og lærreder. Drama og uhygge er substansen i værkerne som viser ”Angst”. Igennem striben af værker ser man tydeligt kunstnerens udvikling igennem tiden. Udviklingen igennem maleriet i farver, kontraster og komposition, men også i angsten. I flere af Munchs naturalistiske billeder portrætterer han sin familie. Levende som døde. Værkerne får mere og mere skær af udtryk for angsten i livet, angsten for følelser, kærligheden, for livet og for døden.</p> <p> <em>”Der skulle ikke længere males interiører; folk, som læser og kvinder, som strikker. Der skulle være levende mennesker; som ånder og føler, lider og elsker.” </em>Edvard Munch</p> <p> </p> <p style="text-align: center;"> <img alt="" src="/www/articles/images/aften-pa-karl-johan.jpg" style="width: 500px; height: 335px;" /></p> <p style="text-align: center;"> "Aften på Karl Johan" af Edvard Munch</p> <p> </p> <h3> <strong>Munchs elskede motiv ”Madonna” </strong></h3> <p> I Edvard Munchs værker ses det tydeligt, hvilken angst der skreg inden i ham. Som beskuer falder øjet naturligt mod værket ”Madonna”, som udtrykker Munchs angstprægede forhold til kvinder. ”Madonna” (1894-1902) er malet som en moderne falden skikkelse, som både viser en afsky til hende – kvinden – og tilbedelse. ”Madonna” var et af Munchs mest elskede motiver.</p> <p> Om kvinden sagde Edward Munch<strong>:</strong> <em>”Pausen, da hele Verden standsede sin Gang. Dit Ansigt rummer al Jordisk Skønhed. Dine læber, kamoisinrøde som den formede Frugt, glider fra hinanden som i Smerte. Et Ligs Smil – Nu rækker Livet Døden Haanden. Kæden knyttes, der binder de Tusind Slægter, der er døde, til de Tusind Slægter, der kommer.” Edvard Munch.</em></p> <p> ”Madonna” smutter jeg let forbi under udstillingen. Et fantastisk værk at betragte, og det hurtige blik, som jeg nåede at ”kaste på hende”, sidder trykt på min nethinde. Så fyldt med passioneret lidenskab. En angstfyldt lidenskab! Jeg haster forbi og glæder mig til at se det endnu engang i bogen med samme titel som udstillingen.</p> <p> </p> <h3> <strong>”Aftenpassiar”</strong></h3> <p> Jeg finder hurtigt maleriet <em>Aftenpassiar</em>. Jeg føler mig heldig, for jeg har glædet mig enormt til at se dette maleri, men også da jeg pga. min højde – eller mangel på samme – får sneget mig ind mellem en flok af andre interesserede og får mulighed for at se værket. <em>Aftenpassiar</em>, 1889 er et af de malerier, hvor Munch også har valgt at bruge naturen som scene for scenariet. Værket illustrerer en psykologisk personskildring i iscenesættelse af en mand, der betragter en kvinde, hvis kropssprog er tydeligt trukket tilbage, ligesom hendes ansigt tyder på, at hun også ønsker. I lys, farver og komposition viser hele udtrykket i billedet, at der er et opgør. Kontrasterne stilhed og kulde giver et klart indblik i Munchs tanker med værket. I værket opleves en uro, som ikke kun ses i opgøret mellem de to mennesker. Der opleves en uro i de penselstrøg, som er de nærmest transparent lagt på. Noget som også går igen i flere af Munchs værker. Store lette og hurtige penselstrøg, som omridser et opgør.</p> <p> Det var en ubeskrivelig følelse for mig at stå foran <em>Aftenpassiar. </em>Jeg fandt også hurtigt frem til <strong>”Selvportræt med Skeletarm”</strong>, 1895, som jeg vil skrive det samme til. Et sort/hvidt litografi af Edvard Munchs ansigt, hvor der nederst, på langs af værket, ses en arm i form af skelet-arm. Uden at gå yderligere i dybden med dette værk, kan jeg ikke lade være med at tænke på Egon Schiele og hans ”håndtryk”.. Flere impressionistiske kunstneres ”håndtryk” – ”Fingeraftryk”. De viser deres kunstneriske aftryk – en slags signatur i deres værker – et ”aftryk” af deres arbejdsredskab. Hvis du har lyst til at se/læse mere om kunstneriske ”aftryk”, vil jeg anbefale artiklerne her på MyArtSpace: <a href="http://www.myartspace.dk/www/Articles/showArticles.asp?id=207">Paul og Damerne</a> og <a href="http://www.myartspace.dk/www/Articles/showArticles.asp?id=208">Frida Kahlo – oprør igennem kunsten</a>.</p> <p> </p> <h3> <strong>Edvard Munchs sygdom og forandring</strong></h3> <p> I 1908 bliver Edvard Munch indlagt til behandling for et nervesammenbrud. Under behandlingen sker der her forandringer i Munchs malerier. De er mere lyse, og farver og kompositioner er mere harmoniske. Det ændrer sig igen med årene som går. Angsten mere fyldig og udtryksfuld og mere dødelighed i billederne, der sakker mod enden.</p> <p> Edvard Munch dør efter lang tids sygdom i 1944. Han testamenterer sin omfangsrige samling af egne værker til Oslo kommune, som i 1963 åbner Munch-Museet.</p> <p> </p> <h3> <strong>Skribentens angst...</strong></h3> <p> Det var som om, at jeg undervejs i udstillingen følte mig.. ilde til mode lyder så voldsomt, men i mangel af bedre, er det min beskrivelse. ”Hvorfor?”, kunne jeg have ønsket mig at spørge kunstneren. Jeg kendte allerede svaret, og idet jeg med den følelse - var kommet fluks ud af udstillingslokalerne til lyden ”ding-dong”- á la din halve time er gået - lød der et ordentligt brag fra kælderen på ARoS. Jeg kommer brat til mig selv – og dog – men skynder mig en etage længere ned, for at kunne se hvad der var sket. Jeg havde som andre omkring mig hørt kvinder som ”stak i et hyl”, og ja, angsten kommer op i mig. Er der sket nogen noget? Da jeg når helt ned i stueetagen, så jeg en flok mennesker omkring trappen ned til kælderen. Nede i kælderen ser jeg blod og kødstykker! Jeg når straks at tænke at det er et menneske, men inden jeg havde nået at blinke to gange, var ”mennesket” som skulle vise sig at være rød voks var vasket væk. Hmm! Noia? Angst? Tjoo..</p> <p> <em>Jeg ved jo at Edvard Munchs ”Angst” ikke fulgte med mig hjem. Jeg vil gerne have købt litografiet af ”Skrig”, som indgik i udstillingen. Det eneste litografi af værket ”Skrig”, og hvor der findes 4 malerier med samme titel. Det var kort inden udstillingen kommet mig for øre at et af de 4 malerier ”Skrig” var købt for 80 millioner kroner i 2012. Til min store fornøjelse fik jeg alligevel et ”Skrig” med mig hjem. Jeg købte bogen: Edvard Munch- Angst/Anxiety (ARoS) i ARoS-shoppen og fik en gratis plastikpose. Illustrationen er ”Skrig”. Det er vel så godt som til indramning ;).</em></p> <p> Menneske eller rødt voks? Se/læs hvad der kommer ud af blodkanonen under udstillingen: <strong>Klein/Byars/Kapoor 9. februar 2013 – 26. maj 2013</strong> <a href="http://www.aros.dk/">www.aros.dk</a></p> <p> <strong>Per Kirkeby</strong>s <strong>”Samlingen” slutter 1. april 2013.</strong> Udstillingen er bygget op omkring fem rum, hvor fokus er på forskellige dele af Per Kirkebys udtryksformer. <a href="http://www.aros.dk/">www.aros.dk</a></p> <p> </p> <p style="text-align: center;"> <img alt="" src="/www/articles/images/heidi-rosenfeldt-aros.jpg" style="text-align: center; width: 400px; height: 600px;" /></p> <p> </p> <h3> <strong>Kunstbøger et godt supplement</strong></h3> <p> Heldigvis har jeg for vane at købe kunstbøgerne på udstillingsstedet om den aktuelle udstilling, som jeg er kommet for at se. Jeg ved, at de ofte er dyre, men jeg kan anbefale de, som har mulighed for det, at investere i nogle af dem. Der er så meget, som man ikke når at ”fordøje” på stedet, og så meget mere, som man kan ønske sig at vide, og her er bøgerne et godt supplement. Derfor har jeg også draget nytte af den, kombineret med min halve time ved Munch-udstillingen. Jeg nyder at tage mine kunstbøger frem, og i tankerne vender jeg endnu engang tilbage til de forskellige udstillinger, hvor jeg har haft de til tider ubeskrivelige oplevelser.</p> <p> <a href="http://www.myartspace.dk/www/User/Profile.asp?favourite=4377">Heidi Rosenfeldt</a></p> <p> <em>Skribent for MyArtSpace</em></p> <p> </p>
