24-02-2010 Vist: 3091 gange.
Da jeg kom hjem, lå der et brev. Det undrede mig, for jeg havde lige besøgt postbudet. Han var faldet om i stuen, og havde slået sit ene ben. I brevet stod der, at jeg havde givet børnene blå mærker, sparkede som en hest, og derfor kunne betragte mig selv som afskediget. Det tog jeg til efterretning, mens jeg gik ture for foden af bakken, hvor jeg stadig venligt hilste på øens andre beboere. De vinkede, og det gik op for mig, at det havde de faktisk gjort i et stykke tid. Ved min afsked var havnen tom, og det følgende år boede jeg på naboøen med en hønsegård som nærmeste nabo. Landbetjenten kiggede dog forbi en enkelt gang, da jeg angiveligt skulle have været set skubbe en mand i havet et andet sted. Jeg købte et staffeli hos en lokal stukkatør, og da jeg flyttede ind til byen på fastlandet, greb det om sig. Det ene lærred efter det andet blev stablet op mod loftet. Billeder uden et egentlig motiv.
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"