Nøj hvor er jeg sur!!

Groth

Hej Karin

Det er ikke ok, og jeg forstår slet at man kan drive en kunstforening på de betingelser, og med samvittighed invitere forskellige kunstnere til at præsentere deres arbejde og kunst. Det bør foregå i rammer der betyder det er interessant for begge parter, og du burde et eller andet sted sætte navn på denne kunstforening, så andre ved hvad de går ind til.

Kh, Kim

Karin Waldhausen

 Jamen det gør jeg da gerne - og hold nu fast - kunstforeningen ligger i Århus og hører under Skat! men jeg vil nu lige tilføje at jeg bestemt ikke oplever dette for første gang i min tid som maler....der har været andre kunstforeninger..det er sgu en trend!

Per Corell

 Eh, ja det er surt især når det er blevet en trend og opfattelsen af nyttige idioter breder sig. Jeg har så været heldig for fra starten har det ikke været noget problem for mig.  Jeg har det nemlig præcist sådan som kliceen foreskriver, jeg tager ikke penge for at udstille, tilgengæld har jeg mine billeder udstillet på stakittet i døgndrift og jeg har gennem sommeren talt tusinder af turister som har stillet sig op foran mine pieces som er rimelige unike.. --- Hellere det, end at bidrage til de uhyrlige tilstande der ofte beskrives. Måske skal der en protest til, måske skulle nogle aktive herinde indbyde nogle jurnalister og så få sparket selvnedgørelsen ud af vinduet inden. Simpelthen få en jurnalist til at skrive om nogle af disse arogante "kunst" foreninger så de ka få farver på ørene.

Karin Waldhausen

 Isabeel - ja, den slags historier er der så mange af - vi må kæmpe imod!

@Silver: Ja, jeg laver også indimellem kunst, der er beregnet til fri afbenyttelse og du ved at jeg elsker dit projekt på plankeværket som for mig at se også er udtryk for at du har bevaret dine idealer igennem årene. Og kunne vi få en eller anden dygtig journalist til at skrive om alle disse "fispassere" indenfor middelklassen, der bare vil have noget på væggene oghelst noget nyt hver måned uden at betale - så ville det være godt - jeg vil tænke over, hvem jeg kan få til at bide påopgaven. ;),

KLIR

Kære Karin W.

Dejlige billeder du laver. Jeg ved ikke hvor længe du har været igang. Men det tog mig ca. 10 år inden jeg gjorde mig "hård" og kun gik efter seriøse kunstforeninger og udstillingssteder. Jeg tror ikke der er så meget andet at gøre, hvis du vil undgå de frustraktioner du er ude i. Og ellers skal du igang med en ordentlig omgang "folkeopdragelse" :),

Jeg håber da ikke at stedet du omtaler er med på listen over de kunstforeninger der er med i ArtSpace?

Og ellers er det da en god idè at advare3 mod sådanne steder.

Som helt ny i dette forumer jeg spændt på hvad det kan give mig - og omvendt, men en debat som denne er bare god!

Tak og hilsen fra Karen-Lisbeth (KLIR),

Martin Leighton Lindhardt

Hej Karin

Meget, meget tidligt i mit liv tog jeg en beslutning omkring mit kreative arbejde: Jeg arbejdede KUN for tre ting:

1. Mig selv

2. Penge

3. Mine venner

Ellers bliver ens arbejde nemlig taget for givet. Du kan jo godt lide at male. Du nyder det og du gør det jo uanset. Hvorfor skulle vi så betale for det? Det er holdningen og den har jeg desværre mødt tusind gange. Tusind tak og et håndtryk - så er den i vinkel ...

Og så kan man jo også altid læne sig tilbage på de hårde tider. Det er jo det vi beskæftiger os med der ryger først på budgettet, fordi vi ikke har brug for kunst for at overleve. Forkert, siger jeg. De smukke og nødvendige hulemalerier blev til i en tid, hvor der slet ikke var budgetter.

Nå, ja. Men så er der alle hobbykunstnerne der driver undergravende virksomhed. Måske. Og jeg er een af dem, men derfor vurderer jeg stadig hvert eneste projekt jeg begiver mig ud i, ud fra ovenstående tre punkter. For jeg elsker lige som dig og male og fortælle historier, men jeg vil sgu ikke røvrendes.

Jeg håber at du får nogle succes oplevelser meget snart efter denne skuffelse og så må vi lære at holde os langt væk fra det offentlige - de har aldrig påskønnet det skabende og da slet ikke smidt penge efter det :-),

M.

Christina Egede

Amen & Halleluja hvor har du ret. Måske vi alle skulle takke nej til de foreninger der tager gratis kunst for givet. Jo flere, jo større effekt. Der kunne også fra Myartspace side, stilles nogle minimum krav til kunstforeningerne. Øj hvor er jeg træt af at blive tolket som en komplet desperado.

C. Egede

Jensen test

Vi kunne gøre sådan at den enkelte kunstner kunne sætte et minimumskrav til betaling på den profil kunstforeningerne ser? 

Mvh

Thomas

Karin Waldhausen

 Hej karen-Lisbeth - ja, det er nok vejen -bare sige nej og nej, men hvad med de perioder, hvorman ikke bliver spurgt...?

Martin - god strateg og dermed ærer du din kunst. Penge er blot en energi form og du /vi bruger jo energi på at lave vores billeder, som så skal blive til pengenergi, hjvis du forstå..

Christian - ja, lad os lave en "sig nej" bevægelse og lad os håbe den bliver landsdækkene lige som fagforeningerne blev det i sin tid. :),

Martin Leighton Lindhardt
Hej Karin. Jerg forstår så udmærket dit indlæg. Men det er så tumpe svært, det her kunst. Min fornemmelse er, at der er en uhyrlig berøringsangst omkring kunst - måske netop pga. de forskellige vækstlag. Der er de urørlige RIGTIGE kunstnere, uddannet på akademier som taler et mærkeligt, tilnærmeligt sprog - nogle gange både visuelt og med deres ordvalg. Og hvis jeg må tillade mig at være rigtig grov, så svælger nogle, kun nogle, af de mennesker fra denne gruppe i netop den opfattelse af dem. De er med til at gøre kunst utilnærmeligt, mystisk og umulig at italesætte for almindelige mennesker. Og så er der os andre glade amatører - for som du selv skriver, skal vi huske at vi er glade og amatører. Vi har t knapt så mystisk skær omkring os og (nogle) gør mange krumspring, for at vise deres kunst. Og det gør os desværre til kanonføde for den slags foreninger du skitserer her. For vi kører jo. Og hænger op. Og fortæller. Og betaler. Og pakker det hele sammen igen for dem - det er lige før vi også svinger støvsugeren, hvis det er det der skal til. Og er det rimeligt? Nej, men det er desværre vilkårene. Nu er jeg jo ikke særlig produktiv længere, men jeg maler da stadig ind imellem og stornyder det. Den næsten meditative koncentrerede stemning jeg kommer i og det at se et billede komme langsomt og usikkert til live på lærredet. Det er lykke for mig. Visuelt at få lov, rum og mulighed for at fortælle mine inderste historier. Det er tilfredsstillende for mig. Og det er nok her vi i det nedre vækstlag skal finde glæden ved vores amatør status. Ikke når vi sælger et maleri til 790 millioner kroner (som Francis Bacons tre studier af Lucian Freud indbragte), eller går rundt i vores særudstilling på Statens Museum for Kunst. Det retfærdiggøre ikke den opførsel du oplever. Men måske kan den ophæve den bare en lille smule. Du er dygtig, Karin, det ved du at jeg synes. Og du udvikler dig hele tiden. Mit lille råd er at finde kunsten i det og ikke i udstillingerne. For så tror jeg at dine værker bliver endnu bedre. Og det må da være det ultimativ mål, ikke? M.
22 October  2014