27-01-2011 Vist: 2214 gange.
Jeg bliver nogle gange spurgt, hvad mine tanker er bag dette og hint motiv. Som regel svarer jeg rigtigt irreterende med et spørgsmål, nemlig: hvad tror du?
Nu er det endeligt gået op for mig, hvorfor jeg har så uendeligt svært ved at svare på det spørgsmål. Mine billeder er jo billeder og ikke et digt. De er ikke tænkt som sprog eller tekst, men som et billede, altså et visuelt digt om man vil. Det lyder lidt arty-farty, men ikke desto mindre er der jo ikke sat ord på mine billeder - de er jo billeder og tænkt som billeder, opstået som billeder og følt som billeder. Det kan da godt være at der har været tanker, begreber og følelser indvolveret på vejen, men mange gange er de - hos mig i hvert fald - ikke fuldt defineret. Mange gange er det min følelse af en betydning af et ord det handler om.
Lige nu arbejder jeg på skitseplan med et nyt billede af en heks. Hvis jeg bare siger heks, så tænker folk sikkert tusind forskellige ting, men inde i mig udløser det ord (i den her forbindelse) en lang række billeder, betydninger og følelser. Det er DEM jeg prøver at male og ikke en heks i gængs forstand. Lige nu hedder billedet (i mit hovede) PAENITERE INCANTATRIX som er to latinske ord for henholdsvis ANGER og HEKS (men en heks som er insiterende, forførende og lumsk - de klassiske dyder for kvindelist). Og heri ligger meget mere af den betydning jeg prøver at hælde i billedet; forførerisken. Den dragende, seksuelt aggresive og farlige kvinde, der med sin krop fordrejede hovederne og sindene på de dumme, liderlige mænd - og blev brændt på bålet for det.
Men hvem fanden gider høre sådan en forklaring på et billede? Ødelægger det ikke hele oplevelsen? Og er man ikke bare for kunstner-fise-fornem, når man siger: jeg er meget mere interesseret i at høre hvad DU synes?
M.
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"