15-11-2010 Vist: 3068 gange.
Når betydning underkastes form kan nye betydninger opstå. Kunstnerens opgave er så at vælge og indkredse et betydningsfelt og underkaste det form. Men videre må kunstnerens villen i betydningsfeltet underkaste sig formen. Kunstneren kan vælge den aktuelle form og begynde en fremkaldelse af betydningsfeltet igennem formen, men i denne proces kan hun ikke beherske de nye betydninger, der måtte opstå. Jeg har tidligere kaldt dette vilkår, at værket har sit eget liv. Men for nogen smagte det lidt for meget af en eller anden obskur metafysik. Det er tværtimod ganske konkret. Kunstneren kan ikke beherske, hvad formen fremkalder eller senere hvad en anden bevidsthed fremkalder i formen. Kunstneren er derfor kun betydningsfuld for så vidt angår valget af betydningfelt, valget af form og udøvelse af de håndværk den pågældende form måtte kræve. Det sidste kan hun også overlade til assistenter. Kunstnerens egentlige arbejde er så af bevidsthedsmæssig art: At fremkalde Platons ideverden i materialet, således at vi genkender ideen, selvom vi aldrig selv har haft den.
Hvad vil det sige, at genkende en ide før man selv har haft den i mødet med et værk? Ja, for mig betyder det at jeg som menneske genkender det menneskelige i værket. Et eksempel: Jeg hører ofte udtalelsen: Skal det være kunst, det kunne jeg da også ha fundet på. Ja, kunne man så svare, men du gjorde det ikke! Denne situation anskueliggør lige præcis det forhold, at bevidsthed bliver bevidst om noget, og derfor opfatter at den selv kunne have skabt det. Der er flere filosofiske perspektiver her: For det første har den beskuende bevidthed naturligvis sin andel i skabelsen af værket i og med at værket afdækker forhold om samfundet og mennesklivet og den beskuende bevidsthed alt andet lige jo er en del af samme. For det andet når bevidstheds- indholdet i værket er fremsat, kan andre godt arbejde videre med dette og tilføje nuancer eller nye erkendelser, nøjagtig som al anden videnskaben foregår. Men der er den afgørende forskel på fysik og litteratur f.ex. at man for fysikkens vedkommende godt kan klare sig med en updateret bog om forskningen indenfor partikulær fysik, men at man for litteraturens og billedkunstens vedkommende altid er nødt til at læse original værkerne. Værket er - når det godt - både unikt og fællesskabende (i genkendelsen) på samme tid.
Skriv til Karin Waldhausen
.jpg)
.jpg)
.jpg)
