29-08-2010 Vist: 2008 gange.
Oliemalingen har for alvor erobret mit hjerte. Den passer lige til mig. Kraftige farver, så lyst og ren, ikke spor falmed. De praler af sig selv, slås med hinanden og kigger nysgerrig på naboen. Fuld af temperament, lidenskab og dybde.
Det må være 12 år siden, at jeg fik kendskab til disse OILBAR. Den polske kunstner Barbara Wilson anbefalede dem til mig. De første år brugte jeg dem afslutningsvis. Jeg tog akrylmaling først og når maleriet havde fået de første tegn på liv, gik jeg over til OILBAR. Hurtig bemærkede jeg hvordan disse farver kan lægges ovenpå hinanden. Denne oplevelse prikkede til min nysgerrighed. At tage OILBAR i hånden, tegne med den, føre hensynsløs over lærred i vide striber, på kryds og tværs, mase det ud med penslen og malemiddelen (bestående af linolie, vegetabilsk terpentin og en dråbe siccativ) eller lade det være i den kridtagtige udtryk indtil det er tørt. Et helt univers åbenbarte sig for mig. Motiver var jeg ligeglad med, det gjaldt at opdage mulighedernes land. Med OILBAR, der ikke findes i tube med lo på, men derimod er presset ind i et stykke folie, som jeg holder i hånden, slipper jeg for en palet. I stedet for at blande farverne sammen for at finde en helt bestemt tone, sætter jeg den rene farver få lærred med det sammen. Andre farver kommer til, enten lige med det samme eller ved det næste lag efter tørring.
Er de vanskeligt at have med at gøre? Ja, hvis man har som maler et billede i hovedet, næsten færdig lavet, inden man har rørt penslen. Hvis det, der sker på lærredet, er ligegyldig og maleren agter at tvinge maleriet til et liv som det har ikke spor lyst til. Hvis maleren er lyttende og nysgerrig, holder sit barnlige åbenhed ved lige, parret med at forvente ingen ting, så har maleren en chance og OILBAR kan komme til sin ret.
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"