Skriv til Annette Falk Lund
16-08-2010 Vist: 2054 gange.
”Die Angst vor dem Tod ist das Schlimmste und nicht der Tod selbst”siger hovedpersonen Emma, trækker grisen hen til sig og stikker kniven, der hvor det går stærkt. Max står lige ved siden af hende, selv uhelbredelig syg ( canceren æder hans krop ubarmhjertelig) og spørg:”Hvor ved du det fra?” uden at forvente et svar. 40 minutter senere er det som scenen gentager sig med blot et forskel. Nu ligger Max der i stedet for grisen...
Jeg er fascineret om håndteringen af emner som liv og død som noget enkelt og lige til. Emma der bor alene med 21 grise, 3 søer og en flok høns spilles af en mere ukendt skuespiller Jördis Triebel og hun gør det godt. Jeg føler hun er som du og jeg, et menneske i et hverdagseventyr. Hun slås med et stort gæld hun ikke kan afbetale, riskerer at miste sit hjem, hvor hun opvoksede med bedstefaren. Som enespænder og med skidt og rod i hele huset kommer kærligheden hende til undsætning.
Max, spilles af en af de bedste tyske skuepiller Jürgen Vogel, som er kendt blandt andet fra filmen „Der freie Wille“ eller i rollen som junkien Jakkelsen i Bille Augusts film „Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Vogel, som besøgte kun en dag skuespillerskolen i München, har medvirket uafbrudt i utallige film hvert år siden 1985 og lever i dag i Berlin også som manuskriptforfatter, sanger og instruktør.
Historien udspiller sig på en flydende vis med en del små grinebider som knallerten der ikke rigtig virker, men så alligevel har sin helt egen funktion og som bruges samme tidspunkt hver eneste dag. Jeg forstyres bestemt ikke af den scene, hvor Max forsøger selvmord i Jaguaren og lander uskadt på Emmas gård. Alt for ofte ser vi film med tekniske finurligheder ala Mission Impossible. Og hvem kender ikke mirakler som denne her: et lille barn falder ude af vinduet fra første sal på et betongulv godt nok forskrækket dog i god behold.
Når jeg tænker på filmen ”Emmas lykke” i dag, føler jeg ro og opstemthed i en harmoni som jeg savner nogle gange i hverdagen, når bølgerne står højst. Filmen vælger at fokusere på det der lykkes, på det vidunderlige her i livet uden at belægge med tabu, hvordan det ender uanset hvad.
Gå i biffen, lej den, køb den, giv den videre i gaven. Du vil ikke fortryde det.
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Jeg er født i 1964 og er cand.mag. i historie og politik fra Leipzig Universitet. Efter stationer i Jena og Berlin flyttede jeg til Danmark i 1993 og har arbejdet som pressefotograf og nu billedkunstner. I 2007- efter 14 års storbyliv i København- er jeg i flyttet til Jylland nord for Limfjorden i smukke omgivelser.
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"