Skriv til Gammelgaard
13-04-2012 Vist: 245 gange.
Der er flere og flere der i vore dage går ned med stress på arbejdsmarkedet, og vi skal nå så meget, at vi ikke længere har tid til at stoppe op og reflektere over vores tilværelse.. Men vi havde tid som børn! For som barn stod tiden stille, og det er en af de ting jeg savner mest ved barndommen. At tiden stod stille, og at man bare kunne lege som et uskyldigt væsen, og i mit tilfælde, få lov til at være totalt ubekymret med udelukkende fokus på sig selv. Jeg havde en god og lang barndom - slippede som den sidste først min flyverdragt i 5. klasse, og begynde først "at være sammen" frem for at lege i ... Ja det gør jeg vist stadig! (som 20 årig). Når man ser tilbage på barndommen føles det som UTROLIG lang tid siden... Og tiden begynder at gå hurtigere og hurtigere jo ældre man bliver, og jo mere ansvar man får med alderen, jo mere stresset kan man blive; over ting man skal nå eller ikke nå, ting man ikke ved man skal og ting man ikke kan finde svar på - fx. fremtidsspørgsmålene.
Som teenager var min største frygt at blive voksen. For mig så det ud som om voksne ikke lavede andet end at arbejde.
Men jeg synes at jeg med tiden er blevet bedre til det med ansvar, og voksenlivet er også sjovt, hvis man giver sig selv lov.
Barndommen føles som en evighed, men når man ser tilbage på den, er den blot en lille del af et helt liv. I dag bliver børn for hurtigt voksne, og med de nye medier, frygter jeg at de mister fantasien og kreativiteten - computeren laver automatisk billeder i deres hjerne.. Jeg frygter også for de børn, som må være i børnehaven alt for længe, og som får alt for lidt kærlighed af deres forældre.. Forældre skulle fokusere mere på at give barnet opmærksomhed, end at tjene penge til den nye smarte bil. For børn er det ikke kvalitetstid der gælder, men kvantitetstid - det er ikke nok med en enkelt SUPER-eftermiddag, man skal have mange - og kun med sådan en bagage vil de vokse op og bliver gode mennesker med respekt for deres medmennesker og en lyst til livet. Det er i hvert fald det jeg har fået ud af min barndom.
Vores barndom varer kun et splitsekund af vores liv, men vi vil i hele vores voksenliv forsøge at finde tilbage til den kære barndom!
Jeg håber jeg vil kunne blive ved med at have et barnligt sind.
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Jeg tror også du har ret, jeg mener heller ikke vi skal "gå i barndommen", men at vi skal betragte utopien; "barndom", med plads til at tiden står stille og plads til at reflektere og være mere frie, som målet for også vores vokenliv..
Anne Gammelgaard (1991)
Visual artist
Installation art and sculpture
In mixed media
Currently living in Bergen, Norway
Studying at University of Bergen
Department of Fine Art, Music and Design
Blog: https://blog-gammelgaard.blogspot.com/
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"
EGE
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen i dine refelksioner over barndommen. Der kan trækkes generelle linier fra dine barndomsoplevelser.
Kvalitetstid er et fupbegreb, som kun er til gavn som en undskyldning for ikke at have tid. Børn har brug for masser af sanseopevelser med hele kroppen, de erfaringer danner forudsætninger for megen læring.
Jeg tror dog ikke, at vi altid i vores voksenliv skal søge tilbage, men vi skal betragte vores (forhåbentlig rige), barndom som forudsætning for et voksenliv i stadig udvikling.
Et kort svar fra en gammel pædagog.
Hilsen EGE
13 April 2012