Skriv til Karin Waldhausen
05-02-2011 Vist: 2300 gange.
Det er da vist på tide at opdatere denne diskution:
Jeg er helt principielt enig, når SilverScreen i en debat om kunst her på sitet skriver: Det er at sige noget grimt, når man laver grim kunst. Jeg ved den samme diskution foregår indenfor alle kunstarter. Og det filosofiske problem her er: Kan kunst være ond og være kunst på samme tid? Jeg mener Nej, støttet af den argumentation, der fremføres af bl.a Løgstrup og Heidegger m.fl. Så vi laver altså en differentiering, når vi siger: Det der, er godt! Det der, er dårligt (ondt)! I artiklen om de første tegn i skønhedens historie, anfører jeg at menneskets skabende impuls er styret at to og kun to intentioner: At tiltrække det gode liv og afværge det onde liv. Så for mig er det altså ulige meget mere interessant i forbindelse med vores kunstdiskutioner her, at fortælle hinanden, hvorfor - er det godt det der? Hvorfor er det noget lort? Her får vi nemlig en eksistentiel diskution i forbindelse med kunst og det er efter min (og heldigvis da også andres) mening, al kunsts oprindelse og grund. Bo W her på sitet spørger: Hvis kunst skal tiltrække det gode og undgå det onde! Er den så netop ikke moraliserende? I bredeste forstand? Nej for moral er godt og ondt omsat til leveregler og de leveregler, man har brug for i ørkenen er ikke de samme, som man har brug for i byen for at opnår godt liv. De leveregler man brugte i middelalderen er ikke nødvendigvis gode at benytte i dag for at opnå godt liv. Kunsten omsætter ikke til leveregler - det gør morallæren. Kunst er magisk, undersøgende, afdækkende, dokumenterende, forestillende. Igennem vores møde med kunst skærpes vores sanser, men fordi kunst netop ikke kun henvender sig til sanserne men også til bevidstheden (p.gr.a kunstnerens intention)giver kunst indsigt i livsforhold - nemlig de livsforhold kunstneren bærer frem til os. Han viser os disse forhold, han er ikke interesseret i, hvad vi gør ved disse forhold. Hvis han er, så har vi ganske rigtigt en moralsk kunst - eller ideologisk kunst om man vil - som man så kan diskutere om overhovedet er kunst eller om den i højere grad er noget andet: Læring f.ex. Det er den type kunst, som James Joyce kalder didaktisk kunst og som bruges til at få et budskab til at glide ned så at sige - f.ex. i politiske manifester, lærebøger osv. her bliver kunsten illustrativ og redskab for noget andet. Gør man kunsten til redskab for noget andet end livet selv, så er det heldigvis så snedigt - synes jeg i hvert fald - at så forsvinder kunsten ud af vinduet. Det samme forhold gælder for kærligheden - bruger man kærligheden i en andes sags tjeneste, så har den det med at forsvinde som dug for solen. :)
Lige så snart vi går ind og skriver at kunstens kriterie er skønhed (eller det smukke), så ryger vi ind i kulturhistoriske diskutioner af forskellige skønhedsidealer i forskellige tider. Det er papegøjeviden, som skønt vigtigt for vores forståelse af os selv som mennesker - alligevel ikke bringer os ind i det rum, hvor vi konfronteres med vores opfattelser af ondt og godt og dermed har vi afskåret os fra kunstens egentlige potentiale: At udforske verden for at skabe bedre liv (tiltrække det gode og undgå det onde). Det er ikke kunsten selv, der skal definere dette - kunst er ikke og skal ikke være moralsk - men kunsten skal pege på dimensionerne i menneskelivet. Kunstneren er pioner og opdagelsesrejsende og nogen gange opdager han slet ikke selv, hvad han har opdaget - det gør vi andre måske. Og i det daglige liv kan vi omsætte disse æstetiske erfaringer til moralregler, men i dét øjeblik, vi omsætter til regler, så er vi tilbage i skønhedsdiskutionens papegøje-del, for hvad er så god og dårlig moral. Det skifter igen med kulturhistoriske bølger og har altså principielt ikke noget med kunst og kunstens potentiale at gøre. Enhver kunstner arbejder i sin tid og med denne tids vilkår, men han overskrider dem også, når han peger på nye dimensioner af tilværelsen.
Jeg håber dette giver mening, for de af jer, der læser det - ellers må I spørge ind og jeg vil prøve at udtrykke mig tydeligere.
Bedste hilsner herfra
Karin
Spørg endelig ind igen, hvis emnet bliver ved med at interessere. ;)
Karin
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Tak for tippet, Poul, Leo Tandrup er altid både festlig og forførende. Han var den første der åbnede mine øjne for at kunstanalysen er et værk i sig selv og kan indeholde nye dimensioner om vores eksistens. Det skete med hans værk: Mefistos mareridt. Men jeg har ikke læst den, du anbefaler og det vil jeg da gøre!
Karin
Hej alle brugere på MySpace. Glæder mig til at diskutere kunst med jer og se jeres billeder. Vil du se flere af mine billeder og læse om mit arbejde, så klik ind på min hjemmeside: www.karinlykkewaldhausen.dk
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"
Poul Lyda
I lyset af denne debat, som jeg mener KAN være relevant, vil jeg hermed anbefale bogen Næbdyret og Hr. Ingenting af Leo Tandrup. Ret givende og til tider underholdende.
15 March 2011