Skriv til Annette Falk Lund
08-11-2010 Vist: 2646 gange.
Jeg elsker dette udtryk: dræb dine kærester. Ikke fordi jeg er særlig blodtørstig. Men fordi den rammer plet, eller som vi siger på tysk: es trifft den Nagel auf den Kopf.
Jeg lærte for alvor meningen med det hele gennem mit maleri. KILL YOUR DARLINGS er et princip, oftest anvendt af skuespiller, maler og musiker som et redskab. Det skønne ved det er, at alle kan bruge dette værktøj, lige som en hammer, når vi skal slå et søm i væggen.
Vi har alle vore darlings. Det kan være en bestemt måde at køre bilen, den måde vi reagerer på kritik eller ros, den måde vi svarer vor børn, den måde vi takler en lønforhandling, den måde vi fejrer fødselsdagene... Vi har ofte den samme vej vi går til supermarkedet, ligger tit de samme varer i kurven, smører den samme madpakke til barnet, starter dagen efter samme mønstret og slutter den med velkendte ritualer. Nogen skændes lige før de skal i seng, nogen drikker en kop kamillete og har slukket computer/TV en halv time før sovetid, nogen drikker sig fuld eller tager piller, inden lyset bliver slukket, andre læser en bog. Der er mange måder at leve på, mange måder at være på i vort arbejde, som forældre, som elsker, som ven. Essensen i KILL YOUR DARLINGS er at lave om på, en lille smule, hver dag.
Lyder det enkelt, for enkelt måske? Det troede jeg også, da jeg hørte om det første gang, inden jeg fattede værdien af det gennem mit maleri.
Jeg er ikke en konceptmaler. Jeg er en intuitiv maler, der er optaget af processen og at være i nuet. For nogle år tilbage, da jeg undersøgte Oilbar, den særlige oilstick jeg har i hånden for at male uden pensel, var jeg stadig fanget i følgende tanke: Hvis jeg nu kan have en nøjagtig forestilling af det færdige maleri, så vidste jeg jo hvordan jeg skal male. Nogle gange brugte jeg et hav af pauser (gerne med en smøg i hånden), hvor jeg stoppede med at male. Je længere jeg gloede på staffeliet, desto vanskeligere blev det at forestille mig resultatet. Så gav jeg op. At give slip, husker jeg som fantastisk oplevelse. Dog mødte jeg hurtig en ny forhindring, som så viste sig at være en udfordring.
Når jeg nu ikke skulle forestille mig slutresultatet af maleriet, kunne jeg iagtage det der foregår på lærredet. Opdagelsen af de skønne toner, den elskede koboldblå og kadmiumrød, hvordan farvene spilledes sammen. De fik deres helt egen verden, der ikke kunne kontrolleres længere. Motivet begyndte at få sit eget liv, som jeg var nød til at tale sammen med. Pludselig forelskede jeg mig i nogle områder på lærred. En bestemt farver eller et udtryksfuld ansigt. Det er nu KILL YOUR DARLING kommer ind i billedet. En DARLING kan netop være sådan et område på lærredet, jeg har forelsket mig i. Det virker som en diamant, der suger alt opmærksomhed. Der må endelig ikke ske noget med diamanten/darling. Resten af maleriet glemmes og fungerer heller ikke. På denne tidspunkt går jeg i stå. Jeg har oplevet at være blokeret i flere dage, i værste fald gik jeg helt i stå. Jeg stoppede med at male og konsekvensen var, at jeg ikke kunne afslutte mit arbejde eller jeg var alvorligt forsinket. Nogle af mine store malerier (180x190cm) har taget mig 3 år for at afslutte, ikke mindst af den grund.
En dag blev jeg hidsig over al den tid jeg bruger med at stirre. Jeg vendte lærredet om i formatet. Så jeg dog noget helt nyt, faktisk noget der var meget mere spændende og malede videre. Den tidligere irritation var glemt og maleriet var åben igen for mig. Efterhånden har jeg en lang palet med små ændringer i min måde at male på og finder stadig nye. At bryde sine vaner, også dem der har været god i starten og er blevet til noget VI PLEJER.
I dag er jeg bevidst om når EN DARLING dukker op. jeg smiler og hilser på dem og så få den en kærlig dæsk, sådan at den ikke lyser længere. Jeg holder maleriet åben, for at reagere på det der opstår undervejs, tager små beslutninger her og der og ser mig ikke tilbage. Jeg ser helheden i det og kan nu holde fokus, at stræbe imod afslutningen af maleriet, uden at glemme procesen.
Det er ligesom med livet. En stadig kamp, der handler om fornyelse og fornøjelse i alle retninger, hvor vi udvikler os og lærer, uden at blive helt klog på det hele.
Kende du dine darling?
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Hej Anette
Jo, da. Jeg kender dem kun alt for godt. Og selv om min indfaldsvinkel til billeder er meget anderledes end din, så er de der da - de små darlings.
Jeg gør 2 ting for at bekæmpe dem lidt:
1. Når jeg starter et billede maler og tegner jeg motivet meget løst og pastost op med det jeg kalder følelsesfarver - dvs. en farve i den farvefamilie jeg forestiller der skal være på dette sted på billedet. Når det er gjort trækker jeg sort farve over hele lærredet med en bred spartel, så lidt af følelsesfarverne titter ud og slår hul i det sorte. Det giver mig mulighed for at bedømme komposition, motiv og farveholdning, men samtidig starter jeg på en frisk og lægger den første, søgende og lidt stive skitse bag mig. Desuden spænder jeg lidt ben for mine tegnerødder og fortabelse i detaljer (på bekostning af overblikket), ved at tvinge mig selv til at male lyset istedet for at male skyggen (som jeg er vandt til fra tegne mediet),.
2. Nogle gange svælger jeg i mine darlings! Overgør dem og dyrker dem for vildt. To lyskilder på ALT - et hovedlys og en sekundær bagbelyst kilde (Se: "Jeg ville ønske jeg var en pige"),, overdreven opmærksomhed på små ubetydelige detaljer og så selvfølgelig masser af store bryster! Det kalder jeg fra nu af at Nurture your darling!
Det er nemlig mig der bestemmer på lærredet og det sker så sjældent at vi får lov til det i vores liv. Om der så bliver værre eller bedre billeder ud af det er jeg ikke helt klar over, men det gør mig glad når jeg kan arbejde lige efter mit hovede.
Tak for et godt blog indlæg.
M.
Velbekommen.
Og mange tak for jeres kommentar som er spændende læsning for mig. Tak fordi I deler jeres erfaring med mig og alle de andre medlæser.
Et spørgsmål har jeg dog, til dig M. Jeg er lidt nysgerrig for at høre, hvorfor du synes at det er sjældent at du får lov til at bestemme i dit liv?
hilsen Annette
Isabeel, spændende at du er aktiv. Må jeg spørg hvad du har travlt med? Og tak for din lidt mere udførlige kommentar. Den mindede mig om en film jeg har set engang, dokumentaren om maleren Emil Nolde. Han malede jo mange akvareller og sad udenfor imens. Det bliver vist på filmen på en meget autentisk måde. Lige der havde jeg kontakt med denne lyst at bare give slip.
Når jeg sidder fest med noget, mindes jeg om den glæde ved tanken på filmen.
hilsen til dig fra Annette
Hej Anette
Fordi vi lever i et samfund der er styret fra oven og som er præget af regler. Vi bevæger os jo ikke just i anarkistiske tider, vel?
Desuden arbejder jeg professionelt med den kreative proces via mit arbejde som grafisk designer og her er jeg mere end vandt til, at dræbe mine darlings for at opnå det udtryk min arbejdsplads ønsker (som måske ikke lige ligner det udtryk jeg mener ville passe til opgaven),.
Der er det en befrielse at have lærredet, tankerne og følelserne for sig selv og give los for det overbevidste og ikke mindst underbevidste. Og bare rolig. Jeg er sådan saamensat, at jeg nok skal opstille rigeligt med regler for mig selv - så selv små lovbrud gør mig glad :-),
VH
Martin
Hej Martin
Mange tak for dit svar. Nu forstår jeg bedre, hvad du mener. Dejligt at du vil uddybe det lidt.
Jeg tror udtrykket "Kill your darlings" misforstås lidt. Det handler jo ikke om at bare gør som man lige har lyst til eller ej. Så hvidt jeg har forstået redskabet, handler det om at forme og skabe et kunstværk, en film, en bog, en sang, et billede..., es skabe noget nyt, der vokser ud over sig selv.
Det er ikke så tit og heller ikke let at opnå, derfor er redskaber en god ting for at forstå kreativitetens naturlige process.
Jeg har lige været i blodbanken for at donere en halv liter. Det er tid at hvile mig lidt.
mvh Annette
Hej Isabeel, jeg ønsker dig rigtig god arbejdslyst.
Efter min erfaring er det faktisk en ulempe at gøre sig så klare forventninger og forestillinger om hvornår et maleri skal være færdig og hvordan den skal se ud.
Hos mig bliver billederne bedst når jeg ikke tænker alt for meget og når jeg giver mig 100% og at være koncentreret imens jeg maler. Ingen tanker om vasketøj, indkøb, den næste mail jeg vil sende, den bog jeg lige læser.... ved siden af.
Jeg er født i 1964 og er cand.mag. i historie og politik fra Leipzig Universitet. Efter stationer i Jena og Berlin flyttede jeg til Danmark i 1993 og har arbejdet som pressefotograf og nu billedkunstner. I 2007- efter 14 års storbyliv i København- er jeg i flyttet til Jylland nord for Limfjorden i smukke omgivelser.
Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"
louiset
kender det nøjagtigt :), du beskriver det så fint.
Havde et stort ok maleri, men alligevel ikke helt ok..... slagtede det for fulde gardiner, kastede rundt med maling (drak også lidt vin...), og lagde det ud i regnen. Nu er det tørt, og jeg overvejer hvilke døre jeg nu skal åbne :),
08 November 2010