95 % af vores kunder anbefaler NemmeHjemmesider for brugervenlighed og god support! Klik her og prøv helt gratis...
Skriv til Jensen

Nissen er en kunstig mand, men...


04-12-2012 Vist: 1335 gange.

Nissen er en kunstig mand, mange kunster nissen kan…

Sådan sang – nogle af os – i skolen. Nogle af os nynner den sikkert stadig, men hvor meget billedkunst er der egentlig i julenissen? Eller rettere julen?

Når vi højt og tydeligt synger ”…rør blot ikke ved min gaaaamle jul!”, hvilke indre billeder af den gamle jul er det så, vi ikke vil have spoleret?

Er det familiens snapshots, eller er det indre visioner af nyere julekunsthåndværk? Eller er det de gamle mestres værker, der toner frem, når vi lukker øjnene og forsøger af få julen frem på den indre skærm? Jeg tror, de fleste kigger langt tilbage i tiden. Med god grund. Julens sande mestre er - i mange tilfælde - næsten lige så gamle som julen selv.

Mon ikke mange vil mane juleminder frem med dette billede af forsiden til Johan Krohn’s ”Peters jul” (illustreret af Herluf Jensenius, 1942)?

 

 

Originaludgaven, der udkom i december 1866, er noget mere dyster. Det litografiske omslag viser den gamle Jul, dvs. den tidlige version af julemanden, som bedstemor fortæller om i bogen. 

 

 

Men andre værker har præget vores indre billede af julen. For godt 120 år siden slog skagensmaleren Viggo Johansen tonen an for vores nationale juleselvopfattelse i billedmæssig forstand. Det gjorde han blandt andet med værket ”Glade Jul” (158x127) i 1891.

Af hustruen Marthas dagbog forstår man, at processen med maleriet ikke har været helt nem. Johansen, der blev kaldt ”Hjemmets maler”, brugte sin familie og sit eget hjem som modeller/motiv. Det har krævet sit af både familie og juletræ at stå model i flere måneder. Stuens vinduer blev hver dag dækket til, og de ”medvirkende” måtte efter tur stille op i julelysenes skær - hvis da ikke børnene på skift lå i sengen ramt af den mæslingeepidemi, der hærgede.

Martha Johansen var derfor lettet, da billedet endelig var færdigt i begyndelsen af april 1891: ”Vi har nu undværet vor dagligstue på fjerde måned, men vi har i vort liv undværet så utrolig meget, bare for at opnå det ene simple at leve; - ja så har vi opnået - tror jeg - det, at Johansen af mange regnes for en god maler”. 

Mon ikke det har drysset lidt, da julen skulle bæres ud…?

Billedet var med på Charlottenborg i 1891, men til familiens store skuffelse meldte der sig ikke nogen køber. Det skete først i 1894 i skikkelse af Heinrich Hirschsprung. Billedet af vores gamle jul kan ses som et eksempel på, ja… det moderne gennembrud på Den Hirschsprungske Samling.

 

I sagens natur var danske/nordiske kunstnere ikke først med at beskrive julen, som vi kender den. Mange juleskikke blev importeret – blandt andet juletræet fra Tyskland. Det skete i begyndelsen af 1800-tallet. Man ved eksempelvis, at en begejstret B.S. Ingemann så sit første juletræ hos sin forlovede i 1815. Måske var det juletræet, der inspirerede ham til salmerne ”Julen har bragt velsignet bud” og ”Dejlig er Jorden”? Der var knap så megen begejstring, da læge Jurgensen tændte julelysene på sit juletræ i Kolding i 1822. Naboerne kom stormende til for at slukke, hvad de troede var ildløs i stuen, men det er en anden historie.

 

Ikke kun det europæiske fastland kastede sig over gran og godter. På billedet her er der idyl midt under den amerikanske borgerkrig – helt præcist i 1864 med ”Christmas-Time, The Blodgett Family” malet af Eastman Johnson, der i øvrigt var en af medstifterne af Metropolitian Museum of Art i New York. På billedet er julen og dens symboler gemt hen i skyggerne, men de er der.

 

Derimod kom det helt frem i lyset, at dronning Victoria og hendes prins Albert havde importeret den tyske juletræstradition. Det fremgik af nedenstående tegning fra Illustrated London News i 1848. Billedet har iøvrigt fået mange til at tro, at det var Victoria, der som den første introducerede det tyske juletræ på engelsk jord. Men det var rettelig dronning Charlotte, George III’s tyske hustru, der satte træet op i Windsor i december 1800.

 

Mange vil sikkert også forbinde den gode, gamle jul med værker fra vores naboland, Sverige -  fra fænomenet Carl Larssons hånd. Her er det akvarellen ”Julaftonen” fra 1904-1905 og ”Juldagens Morgon” fra 1894.

 

 

Men det var i Tyskland, at de tre store G’er blev knyttet til vores jul; Gran, Godter og Gaver. I 1400-1500 årene holdt tyske håndværkerlaug julefest med et stort, pyntet grantræ i laugssalen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlemmernes børn fik lov til at tage de smågaver, der hang på træets grene. På billedet her under er det dog ikke laugsmænd, men far og søn på tur med økse, kælk og hund: Franz Krügers “Vorweihnacht. Vater und Sohn schlagen im Winterwald einen Christbaum“ malet i første halvdel af 1800-tallet.

 

Også i kommerciel sammenhæng har den kunstneriske fremstilling af julen spillet en stor rolle. Måske bedst illustreret med Haddon Hubert "Sunny" Sundbloms ikoniske billeder. Sundblom, der havde svenske forældre, malede fra 1930 til 1964 flere juleannoncer for Coca-Cola. En fantastisk illustrator, der i øvrigt brugte sin nabo og senere sig selv som model for sin verdensberømte julemand.

 

Mens traditionen med julemanden menes at stamme fra Tyrkiet og juletræet og glöggen fra Tyskland, er kravlenisser og julemærker Danmarks fingeraftryk på de nyere juletraditioner. I 1903 fik postmester Einar Holbøll ideen til verdens første julemærke. Julemærket lagde grunden økonomisk for julemærkehjemmene - et helle for dårligt stillede og syge børn (hjemmene findes nu i Fjordmark, Hobro, Kildemose og Skælskør).

Det første julemærkehjem åbnede i 1912. I året for hjemmenes 100 årsjubilæum er mærket kreeret af tegneren og animatoren Carl Quist-Møller.

Andre kunstneriske input er leveret af blandt andre dronning Margrethe, der har tegnet julemærket to gange.  Første gang var i 1970 med motivet ”Himmelborgen”. Anden gang ved julemærkets 100-års jubilæum i 2003 med ”Hjerternes fest”. Dronningen er i øvrigt selv  blevet portrætteret på julemærket; som to-årig i 1942 og igen i 1972 i anledning af tronskiftet.

Traditionen med tegninger af nisser og kravlenisser hæfter sig tidsmæssigt til julemærket. Og så kommer vi endelig til nissen, den kunstige mand m/k. I 1903 udgave Alfred Jacobsens Forlag ark med nisser, der kunne klippes ud og placeres rundt omkring i hjemmene – blandt tegnerne var Carl Røgind, hvis streg stadig huskes af ældre danskere:

 

Men kravlenissens far er uden konkurrence Frederik Bramming (1911-1990), der skabte en ny juletrend med sine karakteristiske figurer. En tidløs streg og stemning, der blev hyldet med dette julemærke i 100-året for Brammings fødsel.

 

Et andet og for mange sikkert meget mere centralt motiv er fremstillinger af festens genstand, hvis man må være så fri; jesusbarnet. Billederne af jomfruen, tømreren og barnet omgivet af dyr, hyrder, engle, viise mænd og myrra skær hører også julen til.

Fortolkningerne af julenatten/fødselsdagen skal tælles i tusinder. Jeg har valgt italienske Lorenzo Lottos ”Jesu fødsel” fra 1523. Et billede med en symbolik så tommetyk, at englene må synge med fryd derom. Men disse religiøse billeder hører til et andet og meget længere kapitel i bogen om julens kunst.

Jeg har kigget mig rundt i julekunstens landskab blandt andet via internet. Dette kig i kunstens julekalender giver en fornemmelse af, at nyere kunst/design med julen som mening og motiv lader meget tilbage at ønske, hvad kvalitet angår. Det meste er kitsch og talentløst hjemmesløjd. Der er langt op til de gamle mestre. Men så kan man jo altid ønske sig en Viggo Johansen til jul…

Glædelig julekunst.

PS.: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg nok også burde have nævnt den store fynske maler Hans Andersen, senere H. A. Brendekilde (1857-1942). Nævnt ham for det gode. Blandt andet dette op-til-jul-vinter-billede. Herligt. Billedet, der er malet i 1885, har den korte og præcise titel: "Juletræsfældning. Skovparti med to mænd, der fælder juletræer, i forgrunden tre legende drenge"

 

PS2: Knud fra MAS har samlet handsken op og arrangeret en julekonkurrence. Hvem mon bliver den nye Bramming. Du kan melde dig til her.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Tidligere kommentarer

1234
Man sidder tilbage med fornemmelsen af at du ved utroligt meget om utroligt mange ting! Lad det endelig flyde...! Og så håber jeg dit indlæg kan inspirere til at der bliver lavet noget godt julekunst. :), Knud
04 December  2012

Jensen
Ha ha, Knud. Viden er vel bare at kigge sig omkring og så huske lidt af det, man har set...;), Men julekunsten vil du sikkert være bedre til at provokere frem. Du og MAS kunne jo lave en lille lynkonkurrence med lækre akrylfarver i røde og grønne nuancer som gevinst...;), Under alle omstændigheder, go' jul!
05 December  2012

1234
Det er godt nok kort varsel - men hvorfor ikke :),
05 December  2012

Jensen

Det er juleme godt og hurtigt reageret, Knud!


06 December  2012

1234
:o),
06 December  2012

Lav din egen hjemmeside med NemmeHjemmesider.dk

Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service"