J.OE.J.

Jeg har fuldmagten til en hædersbevisning i skikkelse af et digt, og årsagen dertil er min 13-års-jubilar som stigmatiseret kasketpenge modtager. Digtet hedder (mellem de brune hagl, binder man aglet) Bag det lydløse gardin, går en støvsuger rundt med fissen min. Klipningen var blevet fjong, fisketorvet sang så læng' I sing this song. Nakken begynder at dampe, lyset ramte mig som en lampe. Sagsbehandleren råbte "Filmen knækker," jeg er sku da hot og lækker. Mit hovede var en bragende kanon, kællingen troede jeg var en stor baron. Arbejdsløs over et helt årti, det var min dumhed og mangel på empati. Hele den kommunale sektor, med dig skal der hentes en mentor. Æd beroligende lyserøde piller, samfundet er nu din medspiller. De rige vil fjerne min stemmeret, jeg er pøblen som spiser dem til forret. Er man ensom med angst, er det fordi man ikke´ser en værdi fangst. Stik mig gerne nogen på huden, uden jer skal jeg nok vende skuden.