J.OE.J.

Digtet hedder (social terrorized) Jeg er jægeren som aldrig fanger fugl, er det jobjagt eller skjul. Det gik over stok og sten, trods smerter i mine trætte ben. Danmarks almægtige morale, mit CV kunne ikke prale. Jeg jagtede dag og nat, befolkningen råbte du er et skvat. Endelig kom en tjans, men jeg var stadigvæk en arbejdsløs substans. Jeg var jægeren uden gevær, arbejdsgiveren råbte du er til besvær. På 17. sal blev jobjægeren genial, at tage springet til livets dal det var orginalt. Systemet havde regnet ud, at jobjægeren ramte brandmandens dug. En mærkelig journalistisk procedure, jobjægeren mangler nu en nyre..