Shirley

Græssets engle Et tomrum fødes af noget enkelt, uformet blade der ter sig uterligt en sommerdag hvor solen er væk, nedbrændt af gyldne dage fra fordums tid Et ord fødes af noget ustruktureret, en glidende overgang til verdensrummet, hvor alting jages af hvide drømme Jeg renvasker det døde billede, hænger det op til tørre og kigger ud over horisonten møder blikket i solen tænder glødende overgange et enkelt suk et smil Og jeg vristes ud af hverdagens greb Jeg sprænger alle hverdage rejser flaget med ord som; digtform, livsform, abstrakt og jeg er abstrakt et hvirvlende element et tyndt siv i blandt græssets engle Kender du det; et lille smil fra dig liver min dag op et sprængt forårsbillede i dine øjne dagene promenere forbi men altid mindes jeg din abstrakte væren.