Jane Bøgelund

Når jeg sidder her, et sted jeg kalder hjem Med duften af den kommende morgen i mine næsebor, fyldt med kaffe, fyrrenåle og jord fra skoven Er der vinduet, jeg ser Gennem knækkede kviste og en forfinet dis af altings nøgenhed Tågerne ligger lavt, søen ligner marken, rødder halvt gemt under sneen, om natten høres lyden af trækkende fugle Den dampende morgen stiger op gennem det grå heluldne tæppe der kun lige når rundt om Dine øjne gror, fulde af sart opmærksomhed, der løber en hare ude på marken 2 æg, to kaffe